Livets dans på Charlottenborg. Anmeldelse (Charlottensborgs Efterårsudstilling 1984. Charlottenborg, København). Lars-Ole Knippel. Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Livets dans på Charlottenborg
Af Lars-Ole Knippel
Foto Per DaugaardVi lever i en hård tid. Men trods en tilværelse på bistandshjælp erklærer den 28-årige kunstmaler Klavs Nørbæk Pedersen sin uforbeholdne kærlighed til livet og siger ligeud:
– Jeg har livsappetit.Det afspejler sig tydeligt i hans billeder. Livets dans, solen, sommerfuglen og katten er gennemgående temaer. Hans motivverden er egnen og lyset omkring Lumsås i Odsherred, hvor han bombarderer lærrederne. Syv af hans billeder er repræsenteret på Charlottenborgs Efterårsudstilling, der har fernisering i morgen.
– Alle mine billeder er individuelle og rummer en historie, siger Klavs Nørbæk Pedersen. Min ambition er kort og godt at glæde andre mennesker. Men det liv, jeg frister, vil jeg ikke anbefale andre. Folk tror, jeg tjener styrtende. Det gør jeg ikke. Jeg kan ikke klare de daglige forpligtelser og må derfor frekventere bistandskontoret. Sagsbehandlerne anser jobbet som kunstmaler for en fritidssyssel. Det er det bestemt ikke. Det er en dybt alvorlig profession, og efterhånden har de opgivet mig på bistandskontoret. Jeg er i deres øjne et håbløst tilfælde. Drivkraften i min kunst er, at jeg ikke kan lade være. Så enkelt er det. På Kunstakademiet havde han professorerne Wilhelm Freddie og Richard Mortensen.
– Freddies betydning kan karakteriseres ved, at han ikke har forstyrret mig i den kunstneriske proces, og at jeg afgørende har fået lagt min personlighed hos ham. Mortensens indflydelse på mig er foregået på det filosofiske plan. Jeg sugede til mig under hans forelæsninger. Det er anden gang, Klavs Nørbæk Pedersen er med på Efterårsudstillingen på Charlottenborg. Han har været på Kunstnernes Efterårsudstilling og Påskeudstilling samt holdt en række separatudstillinger. Og så er han forresten blevet optaget i gruppen »Silja«.
Jytte Fabrian fra Langeland viser tekstilarbejder, der har ligget og vugget i havstokken. Et resultat af vind og vand.
– Jeg begyndte for halvandet år siden, da jeg så forandringen med et tjæret tovværk, der havde stået ude. I Lønstrup i Vendyssel oplevede jeg, hvordan ting som led i kystsikringen undergik ændringer. Jytte Fabrian lægger stoffet ud i havstokken og fastgør dem med jernkæder. – Tingene modtager kraft fra det våde element, siger hun.
Den spændende grønlandske grafiker, Aka Høegh, befinder sig atter i den øverste del af skalaen med en række fornemme, indfølende portrætter.
Og mange vil sikkert gøre et længerevarende ophold hos Syntese, en række kunstnere, der provokerer ved at gå hele alfabetet rundt. Som de siger: Alfabetet er på samme tid grundlæggende og mangfoldigt. Det er nødvendigt. Det er kommunikation. Men se selv!Klavs Nørbæk Pedersen: – Jeg priser livet, selv om det er en hård tid, vi lever i.
Et af Aka Høegs fornemme portrætter.
Jytte Fabian foran sine tekstilarbejder, der har ligget i havstokken og modtaget kraft fra det våde element.