Syntese afvises af kunstakademi og Kald en spade en spade. Birgit Hageneier. Horsens folkeblad.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Syntese afvises af kunstakademi
Får ikke ansøgning om professorstilling vurderet
Af Birgit Hageneier
ODDER. Kunstnergruppen Syntese, der for nyligt udsmykkede Hou Skole, har søgt en professorstilling på kunstakademiet i København. Syntese er blevet pure afvist, men svarer skarpt igen.
Synteses ansøgning om et professorat i billedhuggerkunst i København efter Bjørn Nørgaard (den såkaldte hesteslagter), bliver slet ikke vurderet af de to udvalg i Det Kongelige Danske Kunstakademi, som skal besætte stillingen.
Indspisthed
De to udvalg (Det fagkyndige udvalg og Undervisningsrådet) mener dels, at det juridisk ikke kan lade sig gøre at søge professorstillingen kollektivt – dels at Syntese er klart ”ikke pædagogisk kvalificeret”.
Det har fået kunstnergruppen, der består af ni kunstnere, til at lave en særdeles skarp pressemeddelelse, hvor kunstnerne udtrykker, at der er tale om magtarrogance og indspisthed på akademiet:
»…det er en kendt sag inden for dansk kunstliv, at akademiet i det seneste årti reelt har været styret af en selvsupplerende gruppe venner og domineret af en tilsyneladende næsegrus beundring for hastigt skiftende og oftest temmelig; tågede filosofisk-kunstneriske modebølger. Al kritik udefra afvises arrogant«, står der bl.a.Vennerne
Rektor for Det kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl afviser, at venners venner besætter stillingerne.
– Hvis man stiller de forskellige kunstnere op ved siden af hinanden er de meget forskellige på alle planer, siger hun.
– Vi har desuden fået vores jurister til at kigge på sagen, og de påpeger, at et er umuligt at besætte stillingen kollektivt, siger hun.
Syntese har også kontaktet flere jurister, og ifølge disse jurister kan det Lade sig gøre, at mere end én mand beklæder stilingen. Bl. a. fordi Syntese rent juridisk er én person.12 ansøgere
Det er heller ikke rigtigt, at Syntese ikke er pædagogisk kvalificeret. Vi har alle pædagogiske erfaring og vores samarbejde siden 19S3 beviser, at vi kan klare store og meget varierende arbejder, siger Steen Krarup Jensen.
Der er 12 ansøgere til det ledige professorat, som ventes besat i løbet af fjorten dage.FAKTA
Syntese
Kunstnergruppen Syntese blev landskendt, da de for et par år siden vandt en retssag over Unibank. Pengeinstituttet havde med fogedens hjælp brudt ind på en kunstudstilling på Charlottenborg og hentet billeder af en kunstner fra gruppen, der skyldte Unibank penge.
Syntese består af Laurie Grundt, maler, Steffan Herrik, billedhugger, Steen Krarup Jensen, billedhugger, Erik Reime, tatovør, Per Johan Svendsen, maler, Flemming Vincent, maler, Mads Jon Andersen, direktør og Palle Kirkemann, reg. revisor.
Kald en spade en spade
Syntese irriteret over akademiet
ODDER. Syntese er også blevet voldsomt irriterede over det kringledeog besynderlige sprog som føres på gangen på kunstakademiet.
I pressemeddelsen skriver de:
»Det er svært at komme uden om en fornemmelse af, at der ikke er adgang på akademiet for folk med tilbøjelighed til at kalde en spade for en spade. Fornemmelsen styrkes ved læsning af akademiets billedkunstskolers Studiehåndbog for de seneste år.«Et enkelt afsnit:
»Rummet bestemmes gennem et antal dimensioner. Der er højde-, længde- og dybdemål, der er tidsmål og dertil et antal dimensioner, der er indfoldede. Tidens rum er sammentrængte Og kaotisk overfyldte. Værkerne kan overfor dette enten være kulturelle, også de kan søge sig et forhold til »virkeligheden«. Vil akademiet forblive i sin bane som et klassisk objekt eller vil stoffet udvikle sig til en bodysnatcher.«(Mogens Møller, professor og formand for det fagllge udvalg).
Folkebladet har forgæves ledt efter en fyldestgørende forklaring på ordet bodysnatcher. Det findes ikke i Nudansk Ordbog og Mogens Møller var på ferie. Et forsigtigt bud er et væsen, der stjæler kroppe.