Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Debat

Undskyld

Dementi
I debatindlægget „Skæg og snot 11“ i KUNST nr. 3-95 skrev vi, at kontaktudvalget (et udvalg dannet af Billedkunstnernes Forbund (BKF), Kunstnersamfundet og Kunstnersammenslutningemes Samråd, som ifølge initiativtagerne skal have den fagpolitiske kompetence på billedkunstområdet), så vidt vi var orienterede, bestod af Hein Heinsen, Bjørn Nørgaard og Ole Sporring. Dette er ikke korrekt. Ole Sporring er ikke medlem af kontaktudvalget, og ud over Hein Heinsen og Bjørn Nørgaard er desuden Nanna Hertoft, Hans Christian Rylander, Jane Balsgaard og Poul Agger medlemmer af udvalget. Dette betyder også, at der faktisk er et medlem af Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse i kontaktudvalget, idet Poul Agger p.t. er formand for Billedkunstnernes Forbund.
At vi havde oplysningen fra en person, der er således placeret i spillet omkring disse ting, at vedkommende om nogen burde vide besked, er ikke nogen undskyldning. Vi burde have kontrolleret oplysningen.
Vi beklager fejltagelsen og vil naturligvis bestræbe os på at undgå lignende fejltagelser fremover.

Skæg og snot III
Indlægget „Skæg og snot II” i nr. 3 -95, som indeholdt ovennævnte fejl, var imidlertid en opfølgning af lederen i nr. 2-95 (med overskriften „Skæg for sig og snot for sig”), hvori vi første gang satte spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i den sammenblanding af fagpolitiske, kunstpolitiske og private forretningsmæssige interesser, som kontaktudvalget øjensynlig er resultat af. Det spørgsmålstegn har vi ikke fået nogen grund til at fjerne.
Umiddelbart efter udgivelsen af KUNST nr. 3. blev vi ringet op af kontaktudvalgsmedlem Hein Heinsen, som gav udtryk for, at vi helt havde misforstået intentionerne med kontaktudvalget.
Stillet over for denne kritik tilbød vi straks spalteplads i næste nr. af bladet (dette nr.), så kontaktudvalget kunne forklare sig. Da det viste sig at være svært at få noget skriftligt fra udvalget, blev det planen, at KUNST skulle interviewe kontaktudvalget eller en eller flere repræsentanter for udvalget. Et møde med dette formål skulle sættes i stand af BKF’s formand, Poul Agger, som allerede i slutningen af juli måned erklærede sig villig hertil. Trods gentagne forespørgsler fra vor side er det dog ikke blevet til noget. Forsøg på at få kontaktudvalgsmedlem og BKF-formand Poul Agger til selv at udtale sig pr. telefon er heller ikke lykkedes.
Der har også været tale om eventuelt at offentliggøre det oplæg til kulturminister Jytte Hilden, som vi har fået at vide, at kontaktudvalget afleverede til kulturminister Jytte Hilden ved et møde den 23. august. Da kontakten med Poul Agger viste sig ikke at føre til noget, kontaktede vi derfor udvalgsmedlem Bjørn Nørgaard, som (så vidt vi er orienteret) har forfattet det oplæg, udvalget har afleveret til kulturministeren. Bjørn Nørgaard mente sig imidlertid ikke i stand til at udtale sig på vegne af udvalget som sådan eller til at udlevere oplægget til offentliggørelse.
Hvis KUNST’s analyser vedrørende kontaktudvalgets muligheder og mangel på samme som fagpolitisk talerør for Danmarks bildende kunstnere er forkerte, vil vi meget gerne korrigeres og delagtiggøre læserne i denne korrektion, men det kræver, at man fra kontaktudvalgets side ønsker og magter at kommunikere.

Hvad sker der?
Så vidt vi kan se, er der temmelig mange uafklarede spørgsmål vedrørende intentionerne med kontaktudvalget og vejen frem for landets bildende kunstnere.
Blandt andet er der en del tale om at afgrænse billedkunstnerstanden til 1500 personer, som skal være medlemmer af både Kunstnersamfundet og BKF. Vi har svært ved at se, hvordan denne afgrænsning skal kunne finde sted på en formålstjenlig måde. For eksempel ser det ud til, at man ikke ønsker alle, der faktisk har faget som erhverv, som medlemmer af den faglige organisation, hvilket vi har svært at se nogen langsigtet strategisk begrundelse for.
Ligeledes har vi svært ved at se, at der, som det (af og til) angives, skulle være problemer for bildende kunstnere i de gældende lovgivninger på skatteområdet og a-kasseområdet, som er så meget mere særlige end andre erhvervsgruppers særlige problemer, at disse problemer skulle nødvendiggøre helt specielle særlovgivninger for billedkunstnere på disse områder.
Derimod mener vi nok, at der, som vi også tidligere har påpeget det, i skattelovgivningen er visse tilfælde af netop særregler vedrørende kunst og kunstnere, som diskriminerer kunst og kunstnerne på en særdeles skadelig måde.
Der er nok også brug for en billedkunstlov. En lov for billedkunstområdet i lighed med f. eks. teaterloven. Men det er næppe nogen god idé at lave en billedkunstlov, der isolerer billedkunstnerne fra almen lovgivning. Teaterloven udelukker jo heller ikke teaterfolk fra at bruge de almindelige skatteregler, selskabsregier eller a-kasseregler.
Vi finder det faktisk temmelig indlysende, at særlovgivninger for kunstnere på disse almene områder hverken er ønskelige eller politisk mulige. Men vi får se.
Vi vil, i det omfang det er muligt, følge udviklingen og holde læserne af KUNST, orienterede, og hvis vi på et tidspunkt kan komme i besiddelse af oplysninger, som viser, at kontaktudvalget er på vej til at løse danske kunstneres problemer, vil vi naturligvis bringe det glade budskab med endog meget stor fornøjelse. Men indtil da mener vi stadig, at det er en god idé at holde skæg for sig og snot for sig.

redaktionen

• Kontaktudvalget er et nyskabt koordinationsorgan, begyndelsen til en slags overbestyrelse, fælles for Billedkunstnernes Forbund, Kunstnersammenslutningernes Samråd og Kunstnersamfundets maler- og billedhuggersektion.
• Billedkunstnernes Forbund (BKF) er den største af de foreninger med fagpolitisk sigte, der prøver at organisere danske billledkunstnere (malere, billedhuggere m. fl.). BKF optager blandt andet medlemmer efter et sindrigt pointsystem, som angiveligt skal sikre, at de kunstnere, der optages er „kunstnerisk kvalificerede”.
• Kunstnersammenslutningemes Samråd er et fællesorgan for en række kunstnersammenslutninger (udstillingsfællesskaber med årlig fælles udstilling), som finder hinanden kunstnerisk kvalificerede.
• Kunstnersammenslutningernes Samråds for-mål formodes at være kunstnersammnen-slutningernes (og dermed disses medlemmers) trivsel, økonomisk og hvad dermaf følger. Altså, omend snævert en slags fagpolitisk formål.
• Kunstnersamfundet (KS) er en reminiscens fra laugsvæsnet, som af forskellige årsager har overlevet på billedkunstområdet. KS er valgforsamling for Akademiet, som igen udpeger Akadmirådet, som formelt er statens rådgiver i kunstneriske anliggender.
• KS’s, Akademiets og Akademirådets virke finansieres af staten, og KS har intet fagpolitisk sigte. KS optager bildende kunstnere samt arkitekter som medlemmer, når KS’s jury på eget initiativ finder disse kunstnerisk kvalificerede. Medlemsskabet af KS er i praksis livsvarigt.