Giv BKF’s Formand en årsløn på 400.000 kr. Debatindlæg. Steen Krarup Jensen. Fagbladet Billedkunstneren (Billedkunstnernes Forbund).
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Giv BKFs formand en årsløn på 400.000 kr.
Hvis vi billedkunstnere vil på linie med andre faggrupper med hensyn til indtægter, arbejdsforhold, sociale forhold, uddannelse, efteruddannelse etc., er en stærk faglig organisation nødvendig. Hvis BKF skal blive denne organisation, må der tænkes offensivt og straight i forhold til, hvad faglig organisation er. I den forbindelse er det væsentligt, at BKF har en bestyrelse, som medlemmerne kan forvente og kræve noget af.
Det må være indlysende, at en formand for en faglig organisation for kunstnere bør have en løn, så han/hun ikke er afhængig af samtidig at skulle ernære sig ved eget kunstnerisk arbejde. Derfor bør BKF’s formand have en god løn, f. eks. 400.000 kr. om året. Ligeledes bør der afsættes midler til, at andre bestyrelsesmedlemmer kan arbejde med sagerne uden at få problemer af den grund – mulighed for frikøb af medlemmer til relevante arbejdsopgaver. Måske også en lønnet næstformand og halvtidsløn til en række andre?
Men 400.000 til formanden og eventuelt til næstformanden, 200.000 til nogle stykker plus frikøb af andre til diverse opgaver? Mange penge, javist, men midlerne er der, når blot vi dropper de “kunstneriske” optagelseskriterier, ser virkeligheden i øjnene og organiserer alle, som faktisk arbejder på området. Et slag på tasken:
Der er omkring 2.000 potentielle nye medlemmer, som kan se deres interesse i en stærk organisation. En organisering af disse vil med de nugældende kontingentsatser give en merindtægt på 3.200.000 kr. om året. Flere medlemmer giver også flere udgifter, men 3,2 millioner mere skulle nok kunne give til formandsløn mm. Når organisationen bliver effektiv og opnår resultater, vil det vel også være rimeligt at forhøje kontingentet f. eks. til 600 kr. pr. kvartal. En nettostigning pr. medlem på kun 200-400 kr. om året efter skat, men også en stigning som med 3.000 medlemmer vil give en indtægt på yderligere 2,4 million kroner. 3,2 mio + 2,4 mio = 5,6 mio, en indtægtsstigning som nok skulle kunne give mulighed for at holde en effektiv bestyrelse skadesløs.
Vi kunne også tage skridtet fuldt ud og lægge kontingentet på samme niveau, som andre faglige organisationer. Et par eksempler til inspiration: Dansk Musiker Forbund: 840 kr. pr. kvartal (svarer til 10.080.000 kr. om året ved 3.000 medlemmer). Dansk Journalistforbund: ca. 1.245,00 kr. pr. kvartal (svarer til 14.940.000 kr. om året ved 3.000 medlemmer). De nævnte tal (fra september 1995) dækker kun forbunds- og afdelingskontingenter – ikke a-kassekontingenter og kontingenter til diverse grupper, faglige klubber og lignende. De valgte eksempler er ikke de dyreste fagforbund. Dansk Musiker Forbund er for eksempel et af de absolut billigste forbund.
Ud over at give mulighed for at få effektive tillidsfolk, som vi kan tillade os at forvente noget af, vil en strategi gående ud på at organisere alle, som faktisk arbejder på området og har interesse i at betale et tidssvarende kontingent, i øvrigt have en række andre positive virkninger. Blandt andet vil vi på den måde få en organisation, der minder om andre nutidige fagorganisationer, og som kan tages alvorligt. Ligesom det vil blive praktisk muligt at gennemføre et opgør med gratis arbejde og arbejde til ekstrem underbetaling.
Illusioner, om at medlemsskab af den faglige organisation er en “kunstnerisk kvalitetsstempling”, kan kun give problemer, splid og lav organisationsprocent. Lad os i stedet sætte kontingentet op til et niveau, som man kun vil betale, hvis man ønsker og forventer en stærk faglig organisation. Kun dette vil give en brugbar og relevant sortering af de potentielle medlemmer og en stærk organisation, der kan skabe resultater. Og kun faglige tillidsfolk, der er ikke er afhængige af at skulle ernære sig ved deres eget arbejde på området, kan gå til sagen med den fornødne ildhu og gennemslagskraft.Steen Krarup Jensen