Kunstudsmykning på Havremarkens Skole. Omtale (En go Historie. Havremarkens Skole, København 1993). Leif. Nørrebro Avis.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Onsdag 10. marts 1993
NØRREBRO AVIS
Kunstudsmykning på Havremarkens Skole
Havremarkens Skole har haft stor fornøjelse af samarbejdet med kunstmaler Per Johan Svendsen, hvor NOVO nu har gjort det muligt at lade udsmykningen fortsætte i flere rum
Da Havremarkens Skole for 2 år siden fyldte 100 år gav skolen sig selv en fødselsdagsgave. Det var en kunstudsmykning, der skulle foretages af kunstmaler Per Johan Svendsen. Han var og er inspireret af de gamle hulemalerier i Sydfrankrig og vore egne kalkmalerier i kirkerne.
Havremarkens Skole søgte Københavns kommunes Kulturfond om støtte til projektet, som blev bevilget med 10.000 kroner.
Sammen med skolens egne midler kunne projektet sættes i gang med udsmykning i stueetagens trappeopgange. Resultatet er flot.
I den ene side kan man opleve mennesket allerførste historie, mens man i den anden side genser vor brølende nutid med teknologi, sult, samvær og muligheder.
Det var fra begyndelsen ønsket, at udsmykningen skulle fortsætte op ad trapperne i begge sider, men kunst koster som bekendt penge.NOVO skænkede 10.000 kroner
Imidlertid skulle det vise sig at det samarbejde, som skolen i samme periode havde indledt med den store virksomhed på Nørrebro, NOVO Nordisk A/S – også i den forbindelse skulle bære frugt.
Danmarks store bioteknologiske virksomhed skænkede nemlig 10.000 kroner til udsmykningens fortsættelse.
Og kunstneren Per Johan Svendsen tog straks fat på arbejdet, som skildrer vor tids fritidsmuligheder og arbejdsforhold i fortsættelsen af alt det allerede udførte.
Dermed bliver undervisningen på Havremarkens Skole allerede begyndt før man kommer ind i klasselokalerne.
Kunstudsmykningen adskiller sig fra andre ved at være historisk fortællende og samtidig inspirere eleverne til.at fortsætte historien i deres egen version.
Det er derfor en stor glæde for skoleleder Benny Pedersen, da han på skolens vegne kunne takke NOVO Nordisk A/S for gaven, uden hvilken kunstprojektet ikke havde kunnet lade sig gennemføre lige med det samme.leif
Skoleleder Benny Andersen glæder sig over at kunne give grønt lys til kunstmaler Per Johan Svendsen om at fortsætte sin kunstneriske udsmykning af skolen. Novo Nordisk var repræsenteret ved Minna Haldne og Hans Vested Olsen. (Foto Kim Larsen).