Moder jord på auktion. aks. Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Moder jord på auktion
Alle brikker er ellers på plads – men stadig er det for tidligt at gøre op, hvor meget der kommer i kassen til Rumæniens nødlidende børn Netop på grund af brikkerne…
Der kom godt en halv million kroner i kassen, da Red Barnet med musikeren Niels Abild som primusmotor i søndags i Falkoner Centret bød pa stort gallashow med et kvart hundrede af Danmarks bedste og populæreste kunstnere.
Men sidste del af arrangementet måtte man droppe af tidsmæssige årsager. Klokken var over midnat, før de sidste kunstnere havde været på scenen – og så mente arrangørerne, at det var for sent at starte auktionen over det »puslespil-maleri«, som kunst- og kulturgruppen »Syntese« fremstillede under det mere end fire timer lange show. Malenet på 255 gange 10 meter er fremstillet af kunstnerne Marcos Byrd, Laurie Grundt, Pernille Kløvedal Helweg, Carsten Høpfner, Steen Krarup Jensen, Per Johan Svendsen og Flemming Vincent. Fællesmaleriet har titlen »Moder Jord og al hendes yngel – på godt og ondt«. Udover at arbejdet er kollektivt, har det den egenskab, at de enkelte brikker er selvstændige kunstværker og kan erhverves som sådan.Interesserede kan besigtige værket i hallen pa Frederiksberg Rådhus i tidsrummet 10-14 de næste 14 dage – og meget gerne byde på en, flere eller alle brikker. Niels Abild håber, at det samlede salg vil indbringe yderlige 100 000 kroner til det gode formål. Desuden håber Abild også, at de mange mundtlige og skriftlige tilsagn han har fået om kontante pengebeløb – især fra tilfredse publikummer i søndags – ender som en check i postkassen.
Når det endelige regnskab er gjort op. tager en repræsentant fra Red Barnet til Rumænien med pengene Og planen er, at en af de frivillige kunstnere fra galla-showet skal med og overrække pengene.
aks.
Kæmpe-maleriet, som sælges helt eller »i brikker« til fordel for Rumæniens nødlidende børn. Foto: Anne Bjerge.