Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Kunstnerne

■ To billedkunstnere har i »Synspunkt«-artikler fremført tanker, som har krav på alvorlig overvejelse. Steen Krarup Jensen pegede 4. ds. på de ofte fortvivlede sociale vilkår, seriøst arbejdende folk og deres familier må døje, når afsætningen svigter. Og han havde forslag, som skulle bøde herpå og modvirke det samfundsmæssige ressourcespild.

I går tog Egill Jacobsen tråden op. Via Stravinsky og de rådne æbler, publikum ved premieren lønnede Sacre du Printemps med, nåede han frem til at notere en kærlig og medmenneskelig strømning fra Socialdemokratiet, men også en kulde og formalisme, der for tiden udgår fra »visse socialdemokrater på høje poster«.

Maleren satte ikke navne på. Læserne må også selv forsøge at genkende den »fremtrædende cyklist«, som på LO’s kulturkonference havde et næppe velgennemtænkt indlæg.

Men lad så dette ligge. Nu må der lys på realiteterne og på mulighederne. Hvad siger socialministeren til påstande om, at kunstnere nægtes bistandshjælp, med mindre de smider grejet fra sig? Og hvad kan kulturministeren byde på som konstruktive udveje til at sikre mere brød i skabet og mere varme i landet?