Kunststøtte uden reklame. Debatindlæg. Steen Krarup Jensen. Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
KUNSTSTØTTE UDEN REKLAME
Af Steen Krarup Jensen
billedhuggerDet er fremgået af artikler og indlæg mange steder at: »Erhvervslivet efter alt at dømme snart får lov til at trække sponsorstøtte til kulturlivet fra i skat«. Næsten alle redaktioner, der har viderebragt dette, har tilsyneladende overset, at markedsføring gennem støtte til kunst og kultur allerede er fradragsberettiget, præcis som markedsføring via sport.
Det minder lidt om valgflæsk, der er slugt råt. Desværre kan den udbredte misforståelse bevirke, at virksomheder afholder sig fra at bruge sponsorstøtte til kunst som PR indtil de nye regler kommer«.
Det, der måske kommer forslag fra regeringen om, er at virksomheder, som vil støtte kunst uden at få reklame til gengæld, også skal have fradragsret. Så kan man gætte på, hvor mange virksomheder, det drejer sig om, og hvor stor en del af de fremtidige sponsor penge.
Selvfølgelig skal kunstneme være på vagt og sige fra, nar censuren stikker hovedet frem (ligesom enhver anden har pligt til at sige fra over for uanstændige krav).
Selvfølgelig er risikoen for censur lige påtrængende, hvad enten midlerne er offentlige eller private.
Selvfølgelig vil det blot være tåbeligt jomfrunalsk at sige nej tak blot på grund af risiko for censur.
Det er absurd at frygte privatisering af billedkunstområdet, eftersom der praktisk taget ingen offentlige bevillinger er på området. (Danmark har stadig ingen kunstformidlingslov, som ligestiller formidlingen af billedkunst med formidlingen af teater via teaterloven, litteratur via biblioteksloven osv.).
Selvfølgelig må det, at sponsorering foregår, ikke bruges som argument mod en kunstformidlingslov.
Selvfølgelig vil det være egentlig solidaritet, hvis de partier i Folketinget, der er imod sponsorstøtte til kunst, snarest muligt fremsætter et forslag til en kunstformidlingslov, som kan give rimelige forhold på området: Sikre formidlingen bredt og højt, og rette op på det pinlige faktum, at adskillige betydelige danske billedkunstnere er henvist til at leve af bistandshjælp og almisser.
Selvfølgelig skal billedkunsten og billedkunstnerne ikke holdes/holde sig afsondret fra det øvrige samfundsliv.
Skulpturen »Solidaritet«, af Steen Krarup Jensen kan ses foran Århus Kunstbygning indtil 25. okt. Værket er sponsorstøttet.