Jysk Profil. Omtale (udstillingen Kunst til byen, Århus Kunstbygning). Else Steen Hansen. Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Det Fri Aktuelt – fredag den 27. november 1987
JYSK PROFIL
Udstillingen Kunst til Byen skal lægge op til debat om den jyske hovedstads fremtidige udseende
Af Else Steen Hansen
Århus skal gøres til byen, hvor tingene sker – også set udefra.
Det mener en gruppe billedkunstnere, Himmel & Hav, som er trætte af at vente på, at noget skal ske. Søndag kl. 16. åbner udstillingen i Kunstbygningen i Mørksgade og står til 13. december. Det er kunstnergruppens ønske at få kunsten ud i folkehøjde: På facader, i kantiner, på skoler og i boligforeninger.IDEOPBUD
-Vi vil gerne være med til at tage hul på en af de vigtigste opgaver, der hviler på vores generation. Nemlig den igen at give byen en kunstnerisk profil. Byen er Århus, men det kunne være en hvilken som helst by i denne del af verden. I modsætning til tidligere er de moderne byer uendeligt fattige på kunstnerisk udsmykning – og det vil vi gerne gøre noget ved«, siger kunstnergruppen. Himmel & Hav.Gruppen består af billedkunstnerne Klaus Bahnsen, Jan Balling, Per Kramer, Steen Krarup Jensen og Bente Østergaard. Sammen har de givet bud på nogle af de muligheder, der er for at bringe kunsten ind i bybilledet i Århus.
I en postkortversion er gavlen på en 4-etagers boligbygning i Grønnegade blevet til et abstrakt maleri i stærke farver med gult som hovedelement. Det samme er sket med en mur på Musikhuset, der står i klare blå nuancer mod det grønne areal udenfor. Belysningsvæsnets hovedindgang er blevet piftet op med et stort og kraftigt koloreret glasmaleri. Kulturcentret i Stengaarden, Holme ved Århus er blevet forsynet med en “tænkebox”, en hvidkalket kuppel med ovenlys gennem farvede glasbrud. Til Vesterbro Torv er der udkast til en “Vandkunst, fri talerstol og månedens skulptur”. For ikke at tale om skitser til en skulpturel moleudsmykning med titlen, “Historien om livets kilde, ånderne, havet, alle blomsterne og springpadden, der altid vil kysses«.
Ideer er der nok af, fremgår det af udstilingens katalog, 18 postkort. Arrangørerne håber, de vil blive benyttet til at sende julehilsner på, eventuelt til byrådet.
KUNST OG BOLIG
“Kunst hører naturligt sammen med byggen. Hvad enten det drejer sig om bolig- eller erhvervsbyggeri, er kunsten her det menneskelige fingeraftryk den identitetsskabende faktor”, mener Himmel & Hav.Medarrangør af udstillingen er Dansk Firma Center, der står bag projektet om overdækning af banegraven i Århus. Forslaget, der har skabt en del blæst i offentligheden, muliggør opførelsen af et helt nyt centrum i hjertet af byen.
Skitsen indeholder bla. 800 lejligheder, mulighed for placering af et nyt kunstmuseum, hotel med 350 værelser, butiksarkade, kontor- og erhvervslokaler samt parkeringskælder til 1200 biler. Altsammen, fremhæves det, uden at bevaringsværdige dele af byen berøres af projektet. Det er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue og ligger nu til bedømmelse i Århus Byråd.
“Hvis projektet går igennem, vil det indebære en række kunstneriske opgaver, ligesom tegnestuen også vil indkalde andre arkitektfirmaer til at være med”, oplyser Himmel & Hav.
Dekoration af Spanien 19 i Århus. Glasmaleri af Bente Østergård (Foto: Jesper Holdgaard)
Kilden hedder denne skulptur som er: “Historien om livets kilde, ånderne, havet, alle blomsterne og springpadden, der altid vil kysses”. Steen Krarup Jensen (Foto: Jesper Holdgaard)