Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Egill Jacobsen

Det, samfundet helst vil have, er en kunst uden kunstnere

Forfatteren af dagens Synspunkt er maler, professor

■ Problemet for vore dages unge kunstnere er Ikke, om de maler godt eller skidt. Problemet er, at de overhovedet maler. For når de maler, er de ikke arbejdsløse. Og så kan de Ikke få hjælp fra bistandskontoret.
Hvis malerne bare holdt op med at male, ville bistandskontoret gerne komme malerne til hjælp.
Så enkelt, det vil sige så kunstfjendtligt stiller det danske samfund sig til sine billedkunstnere. Manden, der sætter dynamit til sine skulpturer, Steen Krarup Jensen, fortalte om det her i Synspunkt d. 4.-11.
En meget sensibel billedkunstner gik for nogen tid siden til bistandskontoret for at bede om hjælp. Hjælpen kom til at bestå i, at bistandskontoret beordrede kunstneren på arbejde. Ikke som maler, men som — ligbrænder på et krematorium.
Et meget godt billede på samfundets holdning til sine kunstnere. Det er Janteloven, der er Danmarks kulturelle grundlov. Kunstnerne må ikke tro, de er noget. På LOs fortræffelige kulturkonference 1 april var der et alvorligt Indlæg fra en cyklist. En fremtrædende cyklist.
Han frabad sig, at kunstnerne troede de var noget. Samfundet vil gerne have at kunstnerne er fattige. Men samtidig satser samfundet på at have et dyrt kunstakademi.
Det, samfundet nok helst vil have, er en kunst uden kunstnere — og en videnskab uden videnskabsmænd.
Er det, der giver demokratiernes ledere mistænksomhed mod kunst, det samme som det, der fik Hitler og Stalin til at forfølge god kunst? Nemlig det forhold, at kunst ikke passer ind i det eksisterende samfundssystem?
Nogle tror, at provokationen er en kvalitet i sig selv. Den fejlagtige tro er der også enkelte kunstnere der lider af. Men når Stravinsky fornyede musikken med Sacre du Printemps var det ikke for at provokere traditionelle musikelskere. Det var fordi det var hans dybe overbevisning at skabe musik på den måde.
Musikpublikummet takkede ham ved at smide en sæk rådne æbler i hovedet på ham.
Ligesom det ikke var for at gøre sig interessant, at Freud opfandt det ubevidste. Hans opdagelse gjorde kun, at hans samtid og hans samtids læger vendte ham ryggen.
Men vores verden ville være fattigere og mere tilbagestående, hvis kunstnere som Stravinsky og videnskabsmænd som Freud ikke vovede deres liv for det, de troede på.
Vi kunstnere skaber ikke vores ting for at få anerkendelse af byens borgmester. Men fordi vi er nødt til det, og fordi vi har en overbevisning om at skabe noget, der overskrider de klasseskel, som visse journalister og politikere tror er de eneste forskelle der findes mellem mennesker.
Kunst er ikke at alt skal være lige. For så bliver det lige dårligt.
Kunst er heller ikke, at alt skal være lige efter en standard, som en eller an den idiot sætter. F.eks. den førnævnte cyklist på LOs kulturkonference.
Han var socialdemokratisk politiker. Og det er ikke ligegyldigt. For dette land står og falder med. at vi har et begavet socialdemokrati med en høj moralsk standard.
Når vi er så mange, der stemmer på Socialdemokratiet, er det fordi befolkningen føler der udgår en kærlig og medmenneskelig strømning fra Socialdemokratiet.
Men for tiden udgår der kulde og formalisme fra visse socialdemokrater på høje poster. Denne kulde rammer også kunsten.
Jeg forstår godt, at Steen Krarup Jensen sprængte sin granitskulptur i luften.

Stravinsky var ikke ude på et provokere. Det var hans dybe overbevisning at skabe musik på den måde, han gjorde det.