De steder der gør Odder til noget særligt. Leder. Niels Christensen. Odder Avis.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
ONSDAG DEN 16. JULI 2014
Redaktørens Hjørne
De steder der gør Odder til noget særligtOdder og omegn er et dejlig sted. Vi, der bor her og har vor daglige færdsel i områder, kender mange rigtig dejlige områder. Alt for ofte glemmer vi at sætte pris på det, og vi glemmer at fortælle det til andre.
Nogle gange bliver Odder ligefrem talt ned. Det er der absolut ingen grund til.
På avisen har vi sat os for at få folk til at fortælle om steder i området, der betyder noget særligt for dem. Allerede under den indledende planlægning har vi fået mange gode input, og de næste ugers aviser vil være præget af det.
Her fra Redaktørens Hjørne vil jeg også gerne komme med min egen favorit. Det er det nye Polititorv, der efter en omfattende renovering er blevet et flot samlingspunkt i byen. Der hænger selvfølgelig også sammen med, at Tinghuset er blevet renoveret, og den grimme mur er revet ned, så der er åbnet op til Galleri Harboe & Café, hvilket selvfølgelig gør torvet ekstra attraktivt.
Det, der i mine øjne gør torvet til et særligt sted, er kombinationen af åen, Trolden med springvand ud af munden og det lille springvand på Torvet. Det sidstnævnte er absolut Odders bedste legeplads for børn og barnlige sjæle. At lege med vand er simpelthen det sjoveste, og man kan bruge timer på det. Særligt her i sommervarmen er det skønt med nedkøling fra det kommunale springvand.
Heldigvis kom springvandet med i renoveringsplanene. Det var taget ud, men i sidste ende viste det sig, at resten af renoveringen blev billigere end forventet. På den måde blev der råd til springvandet. Tak for det.
Det øger også min glæde ved Polititorvet, al de handlende omkring torvet har vist initiativ og er gået sammen om forskellige arrangementer. Det er til stor gavn for turister, borgere og i sidste ende byen. Derfor er Polititorvet en af mine topfavoritter, og så skader det jo slet ikke, at Lars’ Pølsevogn også, ligger her. Tværtimod.
Vand er godt. Meget vand er meget godt!