Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Man skal kunne se, hvad det handler om

For den 79-årige maler Laune Grundt er kunst ikke et arbejde, men en måde at leve på Han bor og arbejder på Christiania og synes, at kunsten bør fatte sig med tydelighed – skrue ned for æstetikken og op for budskaberne.

Christianiakunstner
Tekst og foto: Pelle Rink

Lyrisk Compagni “Laune Grundt” står der på døren, der er at finde helt oppe under taget i den fem etager høje murstensbygning Fredens Ark på Christiania i København.
Indenfor er der et overvældende kaos af indtryk. Frithængende elpærer og lysstofrør lyser et langt rum op og blotlægger et hjem, hvor beboeren tydeligvis lever midt i sit arbejde. Han maler, skriver og skulpturerer i det samme rum Og sover, laver mad, hugger brænde og tager bad. Der er ingen tvivl om, hvad der betyder mest for Laurie Grundt. De praktiske foranstaltninger som køkken og toilet har kun sin plads i hans kvistlejlighed, fordi de er nødvendige. Den resterende plads bliver brugt som atelier og til opmagasinering af Laurie Grundts store produktion af malerier, skulpturer, film og lyrik.

Kunstnerlivet
Laurie Grundt har aldrig fri, han holder bare pauser. Arbejdet er hans liv, og livet er hans arbejde. Han bor på sin arbejdsplads. Der er ingen mødepligt eller fast tidsskema. Det er kun Lauries egen personlige iver efter at komme i gang og behovet for at udtrykke sig kreativt med penslen, pennen eller hænderne, der driver værket.
Denne dags første timer kører radioen med nyheder i baggrunden, mens Laurie spiser blødkogt æg, læser Information og prøver at få et overblik over dagens udfordringer. Han er i gang med et 5 meter langt maleri, som forestiller Norges kongehistorie helt tilbage fra Erik Blodøkse i 930 og op til kong Håkon i 1905.
Det handler om Lauries baggrund, ligesom mange af hans andre værker tager fat på og gør op med hans norske opvækst Det er en lang proces, og nu hænger malenet og venter på at blive malet færdigt, mens Laurie læser i historiebøgerne.

Indholdet vigtigst
Lauries liv er ret komplekst. På den ene side tager han afstand fra det borgerlige samfunds værdier. På den anden side vil han gerne tjene penge på sin kunst og “have et stort atelier på Gråbrødretorv”. Han vil bare ikke betale prisen for at blive etableret. Han insisterer på ikke at lave smukke billeder, der fryder øjet.
– Grunden til, at jeg aldrig sælger nogle af mine malerier, er, at folk kun er interesseret i æstetik og teknik, men ikke indhold, siger Laurie.
Han tiltrækkes af både det dramatiske og det surrealistiske. Men realismen ligger lige under overfladen. Motiverne har for det meste et erotisk, politisk eller religiøst indhold.
– Man skal kunne se, hvad det handler om, selvom det er surrealistisk, siger han.
”De klassiske abstrakte malere talte forståeligt, men malede uforståeligt. Hvorfor malede de ikke forståeligt og talte uforståeligt i stedet for?”
– Hvis en kunstner ikke er til at forstå, sætter han sig uden for enhver diskussion.

Han har studeret de store mestre, lært sig de kompositoriske teknikker og genfortolker de klassiske værker på sin egen hårdtslående facon. Således har han tilført Botticellis ’ Venus’ fødsel  både atombombe og forurening. Og Manets ‘Frokost i det grønne’ er blevet forvandlet til et billede af seksuelt forvirrede mennesker.
Gennemgående for hans billeder er, at de sætter tingene på spidsen og forsøger at provokere.
– Jeg maler kontraster. Når kirken spejler sig i vandet, bliver den til en stor pik. Det skal karikeres for at virke, siger han.

Til det sidste
Når dagen slutter, har Laurie aldrig nået det hele. Han ville have malet videre på sit værk, men opdager, at klokken er blevet mange. Tiden er gået med at skrive breve til et barnebarn i Nordnorge og en god kunstnerven i Tyskland og med at arbejde på kulisser til et arrangement på Christiania.
Trods sine 79 år synes han stadig, at der er en masse billeder, han mangler at male.
– Jeg gør det for mig selv, for der er ikke andre, der gider at læse eller se på noget af det, når jeg er død, slutter Laurie med en smule bitterhed eller måske ironi – eller måske begge dele.

ku****@po*.dk

LIV. Laurie Grundt maler, skriver og skulpturerer. sover, laver mad, hugger brænde og tager bad i samme rum på femte etage i Fredens Ark.

KUNST. Hver mandag morgen møder han andre lokale kunstnere til croquistegning i malerværkstedet på Pusher Street på Christiania.

KROP. Den nøgne krop bærer vi altid rundt på Klæderne er bare vores kostumer, siger Laune Grundt Her sidder han foran nogle af sine croquisbilleder og i baggrunden den norske kongerække hen over fjeldene.