Kunst og kunstnere. Foromtale (Gud er neger og hun har nogle dejlige nødder. Café Cha Cha og Galleri 5’eren, Herning). Kirsten Olesen. Ålborg Stiftstidende.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Kunst og kunstnere
ved Kirsten Olesen
■ Den dag, hvor bøgen bør springe ud under landets mere venlige himmelstrøg og live op side om side med de smældende, røde faner, åbner museet på den yderste spids af Skagen og minder om, at sommeren er nær.
Grenens Kunstmuseum lægger ud med besøg af Rolf Björling, der venligst er udlånt fra operaen i Stockholm for at kunne oplade sin berømte tenor ved åbningen. Også fra Oslo, kommer der sang i skikkelse af Nina Rødsrud. Begge bliver akkompagneret af Frieder Meschwitz fra den svenske opera.
Selve udstillingen, der kan ses fra 1. maj til slutningen af måneden, handler om Finsk Form. En udstilling, der har været vist i de nordiske hovedstæder.
På Louisiana afløses den store Chagall-udstilling 29. april af 38 billeder gjort af tre italienske kunstnere fra den såkaldte trans-avantgarde retning. Det er Sandro Chia, Francesco Clemente og Enzo Cucchi – kunstnere, der sætter intellektuel holdning til kunstnerisk skaben ud af spillet og helt overgiver sig til subjektivitene. I stil med, hvad man herhjemme kalder nyekspressionismen eller nyprimitivismen.
Udstillingen kan ses indtil 3. juli.
På Blichermuseet på Herningsholm kan man i hele maj måned opleve gobelinen »Adam og Eva og skabelsens syv dage«, vævet af Lise Warburg efter tegninger af Kamma Svensson. Men udstillingen viser også hele arbejdet med gobelinen, der har taget tre år.
Også Galleri Cha Cha i Herning åbner udstilling 29. april. Med udstillernes egne ord er det en fascinationschauvinistisk kunstudstilling med titlen »Gud er neger, og hun har nogle dejlige nødder«. Værkerne er udført af Steen Krarup Jensen, Per Johan Svendsen og Flemming Vincent – alle folk fra gruppen Syntese.
Og så er der blevet uddelt kunstnerlegater. Kirsten Ortwed har fået tildelt 33.000 kr fra Silkeborg Kunstnerlegat, og gruppen »Ny Abstraktion« har fået en udstillingspræmie på 40.000 kr. af Statens Kunst-[…]
Lise Varburgs gobelin »Adam og Eva- kan ses på Blichermuseet i Herning.
På Louisiana kan man bl.a. se Francesco dementes »To elskende«.