Sparekasse stævnes for vold. Omtale (Retssag. Den lange rejse. Charlottenborg 1989, København). Kurt Dahl. Land og Folk.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Sparekasse stævnes for vold
Kunstner-gruppen Syntese kræver 200.000 i erstatning for fogedaktion på Charlottenborg
Af Kurt Dahl
I går stævnede kunstnergruppen Syntese sparekassen SDS for ulovlig beslaglæggelse af maleren Flemming Vincents billeder på gruppens udstilling for nylig på Charlottenborg i København.
På sparekassens foranledning og med politiets hjælp beslaglagde fogeden 3. august fire værker af Vincent, som har en større gæld hos SDS.Ophavsret antastet
– Politi og foged ødelagde på SDS’ foranledning vores udstilling. Hverken som kunstnere eller som udstillingsarrangører kan vi lade det her gå upåagtet hen, siger Steen Krarup Jensen på Synteses vegne.
Gruppen har forsøgt at få en mindelig løsning på skaderne med ‘ SDS, som imidlertid ifølge Steen Krarup Jensen ikke har vist sig synderlig interesseret i et »forlig«.
– Det er SDS, der selv tvinger os til at gå rettens vej nu, siger han. Syntese betragter sagen som principiel: Kan udstillinger og kunstnere i fremtiden sikre sig mod, at foged og politi griber så brutalt ind, spørger kunstnerne.
– Er den danske udgave at ophavsrettens moralske ret noget værd for billedkunstnere i udstillingssammenhænge, hvis foged og politi kan kommanderes ud på den måde, spørger Steen Krarup Jensen.
Han mener selv, at fogedaktionen mod Flemming Vincent og dermed mod hele Syntese-udstillingen var »et groft udtryk for misbrug af retsvæsen og politi på baggrund af hensynsløs grådighed«.
Derfor har Syntese via deres advokat, Jørgen Jacobsen, stævnet SDS i Københavns byret med krav om erstatning på 200.000 kr.
Syntese har i øvrigt samtidig bedt Kulturministeriet om dets opfattelse af de principielle aspekter i sagen. Charlottenborgs udstillingsleder, bestyrelsesformand Henning Damgård-Sørensen skrev allerede i august til ministeriet og udbad sig svar på lignende spørgsmål.Flemming Vincent foran et af sine store værker. (Foto: Ole Wildt).