Tekstudtræk fra indscannet dokument:

LOUIS 1/88

BILLEDER

Træt af dekorative flotheder

SAMFUNDETS SPØGELSER

Kunstnergruppen »Syntese« repræsenterer holdninger. Dens billeder bekriger arbejdsløsheden, den sociale uretfærdighed, undertrykkelsen, forureningen, ja også de religiøse spøgelser og krigene, torturen, våbenhandelen og korruptionen. Kun billedpriserne er eksklusive.

Af ALEX STEEN
Billeder: OLE STEEN

Kunstnergruppen »Syntese« har i årevis været »den grimme ælling« i kunstlivet, endda ukendt af de fleste. Mange så dem vel første gang, da Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1985 tog dem med for at få lidt gang i udstillingen. Og da vidste de vel dårligt nok, hvad de skulle mene om det, de lavede … Nu ser det imidlertid ud til, at billedkunsten er på vej ind i nye tider. Måske er det »Kartoffelkuren«, der trykker. I dag skæver man mere til det, der har bid, det, der siger noget og repræsenterer holdninger. Man er på mange måder ved at være træt af de billeder, der bare fungerer ved deres dekorative flothed og imponerende eksklusivitet.

Det er denne smagsdrejning, der har åbnet sluserne for »Syntese«, som indtil 10. maj kan ses i en forrygende udstilling pådet nye galleri »Balders Kilde« på Østerbro i København, hvor gruppen sætter det fhv. bilværksted, ja også sodavandsfabrik, på den anden ende. Her gi’r man pokker i alt det pæne, men dykker ned i problemerne, tager fat i samfundets spøgelser. »Tidsånden« flagrer som et gespenst i de flotte lokaler, med forrevne vinger, og kunstneren Per Johan Svendsen siger: DEN HAR DÅRLIG ÅNDE!!!

Et karakteristikon ved »Syntese«, hvis to stiftere er Flemming Vincent og nævnte Per Johan Svendsen, er deres interesse for den lille mand i samfundet. I deres billeder kan man se, hvodan de bekriger arbejdsløsheden, den sociale uretfærdighed, undertrykkelsen, forureningen, ja også de religiøse Spøgelser og krigene, torturen, våbenhandelen og korruptionen. Noget af det sidste, man har taget med er: den truende Aids.

De to kunstnere har aldrig fattet, at deres kunstnerkolleger og andre sammenslutninger ikke i højere grad lader sig inspirere af, hvad der foregår omkring dem, af den aktuelle debat og af de politiske overgreb, man også oplever i Danmark.

•

Men kollegerne får også ren besked på »Balders Kilde«, hvor udstillingen i høj grad er vendt mod den danske småborgerlighed og kulturfattigdom. »Syntese« angriber kunstens store æstetiske »pussenusseri«, den akademiske arrogance, den salgsbetonede postmodernisme, de sammenspiste i Statens Kunstfond, som de aldrig selv har fået noget af, ja alle fedterøvene. De er på krigsstien mod de nye museer for moderne kunst, som man ikke har noget ordentligt at anbringe i, og mod al den »salon og fidus«, som synes at brede sig selv på de seriøse gallerier.

Kunstens paver, anmeldere og teoretikere går heller ikke ram forbi. De er »tågesnakkere«, og det, de får ud af det, er »sandkage med fedt og rejer«, der nærmest er ufordøjeligt, krydret som det er med »uglegylp«, lige til at få i den gale hals.

Syntese startede oprindelig i 1978 under navnet »Ravnen«. Da var der kun de to stiftere med. I 1981 døbte man imidlertid gruppen, der da kun var på to, om til »Syntese« og udvidede kredsen. Med på udstillingen i dag er foruden de nævnte: Carsten Høpfner, bosat i Paris, den dansksydamerikanske Milton Charruti Blanc, cubaneren José Luis Posoda og den svenske Lars Hård, som med liv og sjæl bekriger militærets pyntede medaljegeneraler – og den krigsskabende religiøse fanatisme.

Den professionelle Annie Hedvard er gået med i gruppen, fordi alle de andre kunstgrupper »røvkeder« hende. Og det er flotte sager, i guld og sølv, hun viser, midt i al den anden karskhed. Hun får det hele til at stråle og næsten ligne et »persisk marked« (før Khoumeni!). Med er også Jens Jørgen Thorsen, som er konsulent for »Balders Kilde«s leder Poul Erik Føhns, der netop har ofret seks, syv hundrede tusinde på at sætte det 600 kvadratmeter store galleri i stand. Thorsen glimrer med sit gode gamle Documentabillede »Jiistitzermordet« og en lille forkølet Jesus i kataloget, som fortsætter hans såkaldte »Penisme«.

•

Jo, jo det er festligt og underholdende, paradis og helvede, på en gang, smukt og grimt mellem hinanderi. Men sådan er livet jo, og »Syntese« har altid ønsket at skildre tingene, som de er. For kun på den måde kan kunsten få indflydelse; og, rokke ved det bureaukratiske samfunds mange spøgelser. »Balders Kilde« er et broget skue, også kvalitetsmåessigt, men her er et engagement, som man ikke finder mage til ret mange steder. Det er folk, der er smittende. Vincent er selvlært,  Per Johan Svendsen elev af Richard Mortensen, og det var en hård tid for ham!
– »Syntese« har løbet panden mod mange mure i tidens løb. Helligåndshusets præster og menighedsråd lyste dem for nogle år siden i band og forviste dem derfra, da man fandt, de gik for tæt på det seksuelle og efter deres skøn var blasfemiske. Det samme skete i »Cha Cha« i Herning; hvor aviserne krævede dem ud af byen. Her havde de skrevet slogans på ruderne, bl.a. Gud er neger – og hun har nogle dejlige nødder! Husejeren gik amok, politiet blev kaldt til, og der blev skrevet spalte op og spalte ned.

Men selv om der nu ligesom er gået hul på bylden, og »Syntese« til pinse skal udstille i Jens Nielsens Cirkustelt ved Mosede Fortet, til august i Paris og næste år på Charlottenborg, tror Flemming Vincent ikke på, kampen er slut. Fornylig søgte de således ind på Statens galleri »Overgaden«, men den gik ikke. Her blev de udsat for groft forsøg på censur, og det ville de ikke være med til. Da de bagefter fik Charlottenborg, gad de ikke gøre mere ved »Overgaden« …

Skal man give »Syntese« en over næsen, må det være for deres altfor høje priser. På det punkt ligner man det etablerede kunstliv, næsten til punkt og prikke, og det er ikke helt i takt med den »missionærvirksomhed«, som »Syntese« ellers dyrker. Priserne svinger fra 6-12.000 kr. op til 40-50.000, ja toppen er 200.000 kr., og selv om Annie Hedvard vejer godt til, er det i overkanten. Billigste »kunstværk« var ved ferniseringen en »H. P. Clausen«-kage, en chokoladeovertrukket hundelort, men med akademisk indhold, nemlig en »studenterbrødsmasse«, som var både god og delikat. Det skal siges. Den havde nemlig fået et ekstra skvat rom, så »H. P’et« kunne glide lettere ned …

»H. P. Clausen«-kagen, en hundelort med chokoladeovertræk og »akademisk indhold«, en særlig romblandet studenterbrødsmasse.

Også Flemming Vincent søger at portrættere samfundet. Her er »Vor tids madonna«, en frustreret enlig mor, måske en narkoluder eller noget tredie.

Flemming Vincent maler sine egne omgivelser og gør ikke noget for at forskønne dem.

Annie Hedvards store, smukke u-lands-collage, blinkende af guld og sølv. Motivet er fra Bolivia, og collagen er med på Balders Kilde.

Per Johan Svendsen kikker også ind på arbejdspladserne. Her er det »Kassedamen« ved samlebåndet og det selvaflæsende apparat, som er ved at gøre hende overflødig.

Skulpturel sko af Annie Hedvard, som rager flot op i de dejlige rum på Balders Kilde (Vermundsvej 9, København).