Tekstudtræk fra indscannet dokument:

A-Kasse/I-Kasse?

Det er interessant og prisværdigt at Per Johan Svendsen i BKF nr 3. træder frem og beskriver sine erfaringer med at være A-kassemedlem som billedkunstner. Hvis der virkelig er hold i hans oplysninger rykkes grundlaget for hele l-kassearbejdet. Da jeg sad i det ministerielle udvalg som i sin tid behandlede l-kasseforslaget, oplyste Arbejdsministeriets repræsentant, at den model, som svarede til PJHs beskrivelse ikke kunne praktiseres. Udvalget koncentrerede sig derfor om l-kasseforslag, så tæt på a-kasse som muligt, men med de afvigelser der er nødvendige for at kunstnere ærligt kan benytte dem. Som bekendt er den model endnu ikke realiseret.
Hvis PJHs beskrivelse er korrekt og lovlig, er hele grundlaget for I- kassedebatten ændret. Jeg opfordrer derfor Bestyrelsen til at stille mere detaljerede spørgsmål til PJH og forelægge svarene for arbejdsministeriet for at få opklaret om man virkelig diskret har skiftet holdning, således at billedkunstnere kan benytte A-kassen. Dvs arbejde personligt med udvikling af værker i støtteperioder.
Ligeledes bør det opklares hvilke selskabskonstruktioner, der i denne sammenhæng lovligt vil kunne fungere for kunstnere.
Spørgsmålene kunne bl.a. være:

1) A-kassens navn og adresse?
2) Hvilke betingelser har fagforeningen stillet ved optagelse af PJH ?
3) Hvilke Støtteperioder har PJH haft, f.eks de sidste 3 år.?
4) Hvilke oplysninger har PJH skullet fremlægge for at få støtte?
5) Hvad har A-kassen gjort for at kontrollere oplysninger fra PJH ?
6) Hvad har A-kassen forlangt af oplysninger om de omtalte kooperative selskaber?
7 ) Har PJH udstillet værker, som helt eller delvis er fremstillet i støtteperioder. – Udstillingsaktivitet de sidste 3 år?
8) Har PJH afhændet værker, som helt eller delvis er fremstillet i støtteperioden ?
9) Hvis 7 eller 8 er besvaret bekræftende, hvad har A-kassen sagt til det?

Generelt er de to problemer:

1) Er kunstnere lønmodtagere?
I den klassiske definition har lønmodtageren afgivet sin ret til ”at lede og fordele arbejdet” til en arbejdsgiver. Presset for at komme i A-kasser har ført til accept af overgangsformer som freelance, kooperativer og andre selskabsformer, hvor arbejdsgiverrollen, formelt men ikke reelt, er adskilt fra lønmodtagerrollen.
Denne juridiske sump er næppe det største problem for billedkunstnerne… Som en sidste udvej findes der jo faktisk en a-kasse for selvstændige.

2) Bliver kunstnere arbejdsløse ?
Den afgørende vanskelighed er, at en skabende (billed)kunstner arbejder engageret på eget initiativ uden på forhånd at vide om der kommer indtægt ud af det. Det er næppe muligt at skelne mellem “vedligeholdelse af færdighed “ og almindelig kunstnerisk undersøgelse og projektering.
Man kan ikke sige at en kunstnerisk virksomhed er arbejde og en anden ikke. Trods udeblevne indkomster er kunstneren fortsat i arbejde.
Udvalgets centrale svar var, at man må afvige fra a-kasserne på det punkt og acceptere kunstnerisk arbejde i indtægtsløse perioder. Deraf navnet. Jeg er naturligvis også nysgerrig for at se svarene her i bladet, med respekt for de privatforhold, som bør forblive fortroligt mellem PJH og bestyrelsen.

M.v.h. Ole Sporring

Leif Kath, uden titel 1993, akvatinte, 245 x 248 mm. Fra Grafik Biennalen i Nykøbing Falster.