Tekstudtræk fra indscannet dokument:

BKF – Svar på leder

I foregående udgivelse af KUNST (nr.2 – 1995) ser redaktionen i lederen det som sin opgave at forklare læserne, hvad der er – og ikke er – BKF’s opgaver. Man kritiserer de igangværende forhandlinger i kontaktudvalget og mener, at BKF i stedet skal samarbejde med andre faglige organisationer!? Hvilke interesser, KUNSTredaktionen ønsker at varetage med dette indlæg, kommer dog ikke klart til udtryk.

Tidsskriftet KUNST er en del af Kunstnernes Hus og „tilhører” som sådan de organiserede kunstnere i Århus Amt med Århus Kommune som økonomisk tilskudsgiver. I bestyrelsen for kunstnernes Hus sidder repræsentanter fra kunstnerorganisationerne DKL, DBF og BKF. Altså deltager BKF her lokalt i samarbejde med andre faglige organisationer i bestyrelse, udstillingsudvalg og værkstedsarbejdsgruppe, hvilket turde være KUNSTredaktionen bekendt. Der har i tidens løb været uenigheder omkring linien i Kunstnernes Hus, men trods disse og nogle BKF-medlemmers forbehold til Kunstnernes Hus har vi fortsat samarbejdet.

Men det er ikke godt nok for KUNSTredaktionen, der i stedet ønsker at mistænkeliggøre BKF. Det er åbenbart en tom i øjet, at BKF via et kontaktudvalg deltager i forhandlinger med Kunstnersamfundet og Kunstnersammenslutningemes Samråd. Man frygter tilsyneladende en eventuel afgrænsning af antallet af billedkunstnere i forhold til fælles fastsatte kriterier, noget der f.eks. kan være nødvendigt for at skabe ensartede skatteregler og sikringsordninger for billedkunstnerne fremover. BKF lader sig ikke diktere dårlige løsninger og ligger ikke på maven for nogen. Og hvad resultatet af forhandlingerne end måtte blive, kan det vel i grunden aldrig skade KUNST eller Kunstnernes Hus?

Ting tager tid, og meget vand løber ud i sandet – i Århus og København, men det må anses for naivt at stille sig uden for beslutningerne. I stedet for at grave i kløften mellem landsdelene søger BKF regionalt at vælge lokale repræsentanter ind, hvor beslutningerne tages.

BKF er ikke en loge, men et landsdækkende forbund med rimelig klare optagelseskriterier og med en årlig udgivelse af en offentlig tilgængelig medlemsliste.

BKF søger indflydelse og deltager i alle relevante kunstneriske/faglige råd og samarbejder – lokalt og på landsplan.

BKF Midtjysk Region.
Frode Gundorf Nielsen – formand

Replik

Med lederen i forrige nummer pegede vi på risikoen for, at de kræfter i BKF, som ønsker foreningen udviklet til en stærk faglig organisation, kunne blive trængt i baggrunden af kræfter med helt andre „kunstpolitiske“ formål.
At vores analyse ikke var helt ved siden af ses tydeligt af det åbne brev fra BKF’s bestyrelse til kulturminister Jytte Hilden, som er gengivet her i bladet på modstående side.
Vedrørende „nogle BKF-medlemmers forbehold til Kunstnernes Hus”, som der skrives. I redaktionen erindrer vi faktisk, at BKF, Midtjysk Region, på den nylig afholdte generalforsamling i Kunstnernes Hus fremlagde en grundig opinionsundersøgelse foretaget blandt regionens medlemmer. Undersøgelsen viste, at tæt ved 85% bakker op om Kunstnernes Hus’ arbejde og bestræbelser. Større opbakning til noget som helst findes vist sjældent uden for totalitære systemer. Så hvor regionsformanden vil hen med den bemærkning, forstår vi ikke.
KUNST er ikke ude på „at mistænkeliggøre BKF”. Tværtimod ønsker vi BKF styrket, fagpolitisk vel at mærke. Hvilket er i alle billedkunstneres interesse.
BKF-svaret antyder videre, at vi nærer frygt for afgrænsning af antallet al billedkunstnere. I dette ligger et spørgsmål i sig selv, som vi behandler i lederen i dette nummer.
I øvrigt glæder det os, at KUNST bliver læst, og at lederen kan anspore til debat. Læs også indlægget fra Bjarne Ohn i samme anledning.

Redaktionen