Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Visioner i laden

De muntre og skæve meninger skal luftes og brydes i kunstnergruppen Synteses kulturlaboratorium på en gammel slægtsgård ved Odder

Af Claus Grymer

En mørk lade i en tidligere slægtsgård i landsbyen Fensten ved Odder. Det er, hvad der indtil videre er at se af det kulturlaboratorium, som kunstnergruppen Syntese i øjeblikket har under forberedelse. Den officielle indvielse – med gejstlig deltagelse! – finder først sted i august. Men længe har visionerne fløjet højt over bindingsværksgården, der lever op til alle klichéer om landlig idyl.
Et forum, hvor de muntre og skæve meninger luftes og brydes. Et mødested for mennesker og forskellige fagområder. En trojansk hest gennem barriererne mellem lokal, national og international kunst – og mellem kunst og samfundsdebat.
Det er tanker som disse, der er inspirationen bag »Synteses Permanente Kulturlaboratorium«, som det officielle navn lyder. Stedet bliver gruppens fysiske base. En slags forsamlingshus. Men uden at være bundet kun til lokalområdet. At laboratoriet netop kommer til at ligge i Fensten, skyldes alene den tilfældighed, at et af Synteses medlemmer, billedhuggeren Steen Krarup Jensen, har slået sig ned på den hundrede årgamle gård. Principielt vil laboratoriets aktiviteter kunne foregå overalt, og hvori de nærmere skal bestå, vil i høj grad afhænge af brugerne. Nogle af mulighederne er kunstudstillinger, poesi-arrangementer, revyer, kurser, konferencer, debatter, foredrag og koncerter.

I udkanten
Det er 23 år siden, der har været drevet landbrug på gården, og laden er præget af, at den så længe har været ude af brug. I øjeblikket er den ved at blive renoveret. Arbejdet udføres udelukkende af frivillige, dels medlemmer af Syntese, dels andre med tro på sagen. Ankermand er skulptøren Ole Kruse, Hundslund. Han har en solid håndværkererfaring -han arbejdede på byggepladser, før han blev heltidskunstner.
Glas i toppen af taget. Det bliver et led i renoveringen. Og et ganske vigtigt. For så dunkelt, som der indtil videre er i den tyste lade, kan det være lidt svært at se Synteses visioner for sig.
Det er kun en midlertidig istandsættelse, der er sat i værk. Ideen skal præsenteres – og behovet demonstreres – med henblik på finansieringen, som bl.a. vil omfatte salg af anparter. Tanken er, at projektet skal udvides i takt med opbakning og støtte.
– Vi har endnu ikke ansøgt om støtte, siger Steen Krarup Jensen. Vi forsøger noget, der ligger i udkanten af det etablerede kunstliv, og vi er egentlig ikke interesserede i et sted, der alene drives på offentlig støtte. Hvis det kun er kulturministerielle embedsmænd, der kan se noget i det, er det et spørgsmål. hvor interessant det i virkeligheden er.
– Kunstudstillinger er for stive og højtidelige for mange mennesker. Det er en snæver del af befolkningen, der kommer på dem. Men det er vores erfaring, at der findes en meget bredere kreds, der gerne vil have noget med kunst og debat at gøre. Mennesker med anderledes vinkler på tingene. Vi har kontakt med en række.

Lind sovs
Steen Krarup Jensen om Syntese:
– Det er et fælles omdrejningspunkt for mange bestræbelser. Noget med ikke altid at være alene på det hysteriske marked, der er tale om, hvis man skal leve af at lave kunst. Noget med at stimulere til indholdsdiskussioner. Gruppens ni medlemmer er ikke fuldstændig ens, men det er nok vores forholdsvis fælles opfattelse, at indhold på grund af den måde, kunstmarkedet har udviklet sig på, næsten er blevet bandlyst. Kundekredsen har flyttet sig til banker. Billedkunsten bruges som dekoration og skal kunne glide ned som lind sovs. Hvor som helst og når som helst.
– Vi har udæsket præmisserne for dette at være kunstnere i vores kultur og samfund. Det går på så meget. Men helt banalt og elementært er det usundt, hvis kunstens hovedopgave er at være investeringsobjekt. Har vi en dominans af ting, som ingen har et reelt forhold til, bliver det hele hult. Inden for litteratur og teater har man en diskussion om indhold og funktion. Det har man faktisk ikke inden for billedkunsten. Den er blevet for snæver.

Ansvarsløsheden
Laboratorium. Ordet signalerer vilje til at undersøge. Eksperimentere.
– Vi vil prøve at få billedkunsten til at have et forhold til andre fagområder, siger Steen Krarup Jensen. Et virkeligt forhold og ikke bare ved festlige lejligheder. Billedkunsten har været isoleret, siden den blev skilt fra håndværket. Vi ved egentlig ikke, hvad den kan, hvis den slippes løs i nogle reelle sammenhænge. Men man skal forsøge meget, der ikke virker, før man finder noget, der virker.
Kulturlaboratoriet skal ikke alene forholde sig til billedkunst, men også til almindelig kulturdebat. At være debatskabende er en del af formålet. Ellers kunne man ligeså godt have lavet et galleri. Kvinden på gården, Anne-Lise Bertelsen, Synteses sekretær, bryder ind med denne præcisering, mens Steen Krarup Jensen eftertænksomt bider i piben.
– Det er indlysende, at der er en krise i kulturlivet, fortsætter han. Man kan se det på den igangværende debat om Kulturby ’96. Den lugter langt væk af, at man ikke kan finde ud af, hvad man skal og hvorfor. Krisen afspejler sig også i, hvad man tillader sig at servere for folk, f.eks. i fjernsynet.
– Ansvarsløsheden har bredt sig. Det er lige meget, hvad du gør. Lige meget med det moralske og med nytten. Bare du slipper af sted med det og får noget ud af det. Så er hvadsomhelst tilladt. Antallet af jurister vokser og vokser, fordi alle prøver at være på grænsen af loven. Det kan godt være, jeg er pessimist. Men jeg mener, at det ender galt, hvis ikke der sker noget overraskende positivt.
Ole Kruse er ikke helt enig:
– Samfundet kan være i en moralsk krise. Men kulturen som sådan kan ikke være i krise. Den afspejler, hvad der sker i en befolkning. Den er det hele. For nogle er kulturen toppen. For andre bunden. Men den vil altid være der.

Velsignelse
Af det foreløbelige program for indvielsen fremgår det, at sognepræst ved Helligkors kirke på Nørrebro i København, Erik Bock, skal velsigne kulturlaboratoriet.
– Erik Bock har i mange år været kammerat med et af Synteses medlemmer, forklarer Steen Krarup Jensen. Desuden har han altid haft antenner ude med hensyn til anderledes kulturinitiativer og har i kirkeligt regi forsøgt sig med aktiviteter, som har været interessante, også for mennesker, der ellers aldrig sætter deres ben i kirken.
– Folkekirkens fremtid og funktion er noget af det, der er værd at diskutere. Jeg ved ikke af, at der er nogen i Syntese, som er voldsomt kristne. Men vi er på den anden side heller ikke voldsomt antikristne.
– Selv om kirken i dag ikke betyder noget særligt for ret mange, er den stadig en væsentlig faktor. Den har været overordentlig vigtig for opbygningen af vores kultur. Og har derfor krav på en plads også nu.

Billedhuggeren Steen Krarup Jensen (tv) og skulptøren Ole Kruse foran den 100 år gamle bindingsværkgård i landsbyen Fensten ved Odder, hvor der skal være kulturlaboratorium. En slags videreførelse af traditionen fra forsamlingshusene. Et mødested for mennesker og forskellige fagområder. Et forum hvor de muntre og skæve meninger skal luftes og brydes. (foto: Lars Aarø/Focus)