Nye flytteplaner for Skovbakketrolden. schiø. Odder avis.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
ONSDAG DEN 8. DECEMBER 1993
Odder Avis
Nye flytteplaner for Skovbakketrolden
I forbindelse med totel-renovering af Skovbakke-området bør trolden have et nyt bo, mener teknisk udvalg
Endnu en flytteplan for Skovbakke-trolden er nu blevet bragt på bane.
Det er teknisk udvalg, der synes at han skal flyttes i forbindelse med at det grønne område ved restaurant Skovbakken skal total-renoveres.
Trolden har siden 1986 haft sit bo ved det tidligere fritidshjem Skovbakken.
Han er et af de få offentlige kunstværker, som Odderborgerne er enige om at elske, hvorfor mange også mener, at han bør have sit bo et sted, hvor mange flere vil nyde synet af ham end tilfældet er idag.
Da det nye renseanlæg blev bygget ved Rude Havvej var der for eksempel kræfter, der arbejdede for at han skulle flyttes derud med den begrundelse, at han dels ville blive mere synlig, dels kunne gøre sig godt som vartegn for det nye spildevands-center.
Trolden forblev dog i sin skrænt bagved institutionen.
Men nu har teknisk udvalg fået øje på en anden skrænt, og lufter derfor en ny flytteplan for ham i forbindelse med planer om at renovere hele det grønne område ved restaurant Skovbakken:
– Vi synes at trolden fortjener at blive set af flere. Det kunne ske ved at flytte den over på skrænten ved restaurant Skovbakken, for der vil restaurationsgæster og forbipasserende kunne få fornøjelse af den, forklarer udvalgsformand Hans Car-stensen (S).
Resten af anlægget, med vandbassin og »vandløb«, skal også flyttes derover, synes udvalget.
Selvom trolden nærmest er blevet folke-eje, hører han rettelig til i kommunalt regi. Og der er det ikke teknisk udvalg, men kulturudvalget, der har ansvaret for ham, hvorfor teknisk udvalg nu har sendt flytteplanen til overvejelse der.
Udvalget har ikke regnet på, hvad det vil koste at flytte trolden eller fra hvilket udvalgs konto, flyttepengene eventuelt skal tages.
– Nu må vi først se, om det kan blive til noget, men det må kunne lade sig gøre at finde ud af det, hvis man bliver enige om at det er en god ide, siger Hans Carstensen.
Bænk-pladser og bøgelund
Derimod har udvalget skønnet, at renoveringen af det grønne areal fra Sønder-bakken rundt om restauranten og hen til Rosensgade vil koste omkring 150.000 kroner.
Arbejdet vil stå på i løbet af de næste fem år, idet det skal passe ind i Driftscenterets øvrige gøremål.
Det omfatter en forbedring om lille omlægning af hele sti-anlægget i området, så det bliver gennemgående, anlæg af enkelte pladser med bænke, og omlægning af indkørslen til restauranten, som vil få fællesindkørsel med »den røde lade« ved Raupachsgade.
Ved Sønderbakken vil en lille bøgelund blive plantet på det areal, der sidste år blev ryddet for graner.
Også ved denne lund bliver der anlagt en lille plads med bænke, samt en sti, der fører dertil fra vejen.schiø
Steen Krarup Jensens Skovbakke-trold er et af de få offentlige kunstværker, som Odder-borgerne er enige om at elske og derfor mener bør have sit bo et sted, hvor han kan ses af mange. Nu er teknisk udvalg kommet med en ny flytteplan for trolden. (Arkivfoto: Jesper Holdgaard)