Flyt den lille Havfrue. Omtale (Herfra min verden går, Hou Skole). Lars Ole Knippel. Jyllands-Posten.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Flyt Den Lille Havfrue!
Af LARS OLE KNIPPEL
■ Under devisen “Herfra min verden går” er samtlige 105 elever på Hou Skole ved Odder i denne tid ved at skrive og male en bid af danmarkshistorien. Det foregår i samarbejde med kunst- og kulturgruppen Syntese. Og det er artige ting, der allerede er kommet for dagen:
Således et krav om at flytte Den Lille Havfrue fra Langelinie i København til Hou havn, fordi der aldrig er observeret havfruer i Øresund, men derimod i farvandet mellem Hou og Samsø, som C. W. Eckersberg skildrede det
Af gravearbejdet i den lokale historie afsløres desuden, at den legendariske kong Chr. IV havde beholdt synet på begge øjne, hvis han havde undladt at drive rovdrift på de smukke egeskove ved Hou.
“I Hou er der ikke tradition for hærværk mod kunstværker med historiske motiver”, fastslår skolebestyrelsesformand Kitte Hay Jørgensen.
Og med kunstværkernes rige farver får skolen en ansigtsløftning, der også omfatter det lokale kulturcenter. Ingen ved, hvordan det endelige resultatet bliver før indvielsen 12. november. Alt skabes løbende, og indfald afløser indfald i arbejdsprocessen. Men Synteses mandskab, bestående af Laurie Grundt, Steffan Herrik, Steen Krarup Jensen, Erik Reime, Per Johan Svendsen og Flemming Vincent, fængsler, forvirrer og forarger de fredelige borgere i Hou med farver, som en række fonde, bl. a. Kulturfonden, har betalt.Kreative kræfter
“Herfra min verden går” er et eksperiment, der kalder på alle kreative kræfter. Lokalhistorie med konsekvenser for landets historie, sagn, myter og eventyr modtager liv, farver og form. Dromedarer, heste, lækre sild, smækre havfruer, afhuggede hoveder og børneædende kæmpegab myldrer ud af væggene på Hou Skole, før bøtterne er tomme.Flemming Vincent fra Syntese og Ida fra Hou i gang med arbejdet.