Kunstprojekt barberet. Omtale (Herfra min verden går, Hou Skole). jøk. Aarhus Stiftstidende.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Kunstprojekt barberet
ODDER – Kulturprojektet »Herfra min verden går« på Hou Skole er klar til søsætning. Det oprindelige projekt havde et budget på 712.000 kr., men endte med at blive barberet ned til 300.000 kr.
– Vi tog nok munden lidt for fuld i projekteringen. Der bliver ikke råd til at lave alle de ting, vi oprindelig havde tænkt os, men for 300.000 kr. kan vi også lave noget spændende med det kunstneriske niveau intakt, siger skoleinspektør Jette Egholm.
Højlunds Kulturfond støtter projektet med 150.000 kr., og resten stammer fra lokale sponsorer og kommunal støtte.
Arbejdet skal være færdigt inden 1. januar for at få del i kulturfondens midler, og derfor er initiativtagerne ivrige efter at komme i gang. Jette Egholm håber, at kunne starte hurtigt efter 7. september, hvor der skal holdes et møde med de fem deltagene kunstnere fra kunstnergruppen Syntese.
Det er meningen, at alle elever, forældre, lærere og andre interesserede sammen med kunstnerne skal lave en kunstnerisk udsmykning af skolen med rod i det lokale samfund.jøk