Kunsten sejrede over kapitalen. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1989). Alex Steen. Kunstavisen.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Kunsten sejrede over kapitalen
Unibank måtte betale de 40.000 kr. i sagsomkostninger, men Syntese fik ikke de forlangte 200.000 kr. i erstatning
Af Alex Steen
Østre Landsret satte kunstnernes ophavsret og frihed over hensynet til kreditorer, da retten omsider fastslog, vist endda lidt uventet, at det ikke er tilladt at fjerne kunstværker fra udstillinger, selv om værkerne tilhører forgældede kunstnere.
Retten fastslog, at de på en udstilling var en del af en større helhed, og at pantefogeder og politi ikke kunne tillade sig at bryde denne.
Når udfaldet på mange var uventet, skyldtes det folks manglende tro på, at de efterhånden kan vinde over det om sig gribende bureaukrati! Men det lykkedes altså!
Det store postyr
Landsretten underkendte dermed den byretsdom, der blev afsagt for ca. et år siden, som tillod, at Unibank under meget postyr på Charlottenborg brød ind og fjernede fem værker af maleren og skulptøren Flemming Vincent.
Han deltog på det tidspunkt i udstillingen “Den lange Rejse”, arrangeret i 1989 af sammenslutningen ” Syntese”.
Sidstnævnte gruppe følte sig helt naturligt krænket over Unibanks grove fremfærd med Kongens Foged og flere politifolk og mente, Vincents værker betød så meget, at udstillingens helhed var ødelagt med beslaglæggelsen.
Men retten gav dem dog ikke de 200.000 kr., de havde forlangt i erstatning herfor. Derimod blev banken dømt til at betale sagens omkostninger med 40.000 kroner.
En principiel dom
For kunstnerne var det en væsentlig dom og en principiel sejr. Nu behøver gallerier og udstillinger ikke på forhånd at sikre sig, at deres kunstnere ikke skylder noget væk.
Efter dommen er de fredet i klasse A, så længe de udstiller, men når udstillingen først er slut, ja så kan myndighederne gøre alle de udlæg, de vil, selv om det er idiotisk, når det gælder billedkunstnere.
For at beslaglægge deres malerier er jo at spolere kunstnernes muligheder for indtjening og dermed også deres muligheder for at tilbagebetale, hvad de skylder.
Men et sådant udlæg er altså et privat anliggende, og når kunstnere udstiller, har de reelt deponeret deres værdier hos arrangørerne.
Praksis bevidnet
Kunstnernes advokat Jørgen Jacobsen førte en lang række vidner, som bekræftede denne prak sis, så det stod nærmest skåret pap for dommerne.
Hovedpersonen i sagen Flemming Vincents store gæld må han selv klare sig ud af, men også han får med dommen en mulighed for at deltage i offentlige udstillinger i fred og ro.
Han var, hvad det principielle angår, helt tilfreds med dommens udfald og betragtede den som en sejr for kollegerne.
“Syntese” konkurs
Det samme gjorde Jane Balsgaard, som i dag er formand for Billedkunstnernes Forbund.
Det havde overtaget sagen, da ”Syntese” var gået konkurs og ikke var i stand til at appellere byretsdommen.
Jane Balsgaard og forbundet fandt sagen så vigtig, at man gik ind i den — og altså førte den til sejr.
Var dommen gået dem imod havde de været nødt til at henvende sig til politikerne for at få dem til at ændre den tåbelige lov.
Maleren Flemming Vincent, hvis store gæld gav anledning til den principielle dom for kollegerne. (Foto: Thomas Wilmann).