Syntese-kunstnere opgiver retssag. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1989). pøk Information-.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
AJOUR
RETSSAG
Syntese-kunstnerne opgiver retssag
Kunstnergruppen Syntese opgiver nu at fortsætte deres retssag mod Unibank. Gruppen håber dog, at Danske Billedkunstneres Forbund vil tage over, hvor de slap. Syntese anlagde retssagen, efter at Unibank på en udstilling på Charlottenborg sommeren 1989 konfiskerede en række værker af billedkunstneren Flemming Vincent. Vincent skyldte banken penge, og derfor mente banken sig berettiget til at gøre udlæg i hans malerier, selv om de hang på en udstilling. Den 6, januar sidste år tabte Syntese sagen i byretten, men ankede til landsretten, hvor sagen er berammet til 2. og 3. februar. Men nu har gruppen mistet pusten.
»Sagen har nu kørt i over tre år, og vi har brugt masser af tid og penge på den. Vi mener stadig, den er principielt vigtig, men har simpelthen ikke kræfter til at fortsætte,« siger Steen Krarup Jensen fra Syntese. Danske Billedkunstneres Forbund har tidligere støttet gruppen økonomisk i forbindelse med retssagen, og Steen Krarup håber nu, de vil overtage det videre arbejde. Bestyrelsen for forbundet vil tage stilling til spørgsmålet på et bestyrelsesmøde i dag, oplyser formanden Jane Dalsgaard.
Den principielle sag følges nøje af blandt andet Akademirådet, der beskæftiger sig med den i sin sidste årsberetning.pøk.