Kunstverdenen kræver lovændring efter Syntese-dom. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1989). Hanne Dam. Information.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Kunstverdenen kræver lovændring efter Syntese-dom
Charlottenborg og Billedkunstnernes Forbund tager politiske initiativer efter byretsdom
Af HANNE DAM
Den danske kunstverden reagerer skarpt på den såkaldte Syntese-dom mandag i Københavns Byret. Her fik pengeinstituttet Unibank medhold i, at man havde retten på sin side, da man ved fogedens hjælp i sommeren 89 tvangsfjernede fem kunstværker fra en igangværende udstilling. Værkerne tilhørte maleren Flemming Vincent, der stod i gæld til Unibank.
Flere led i den danske kunstverden erklærer overfor Information at ville tage initiativ til at få loven ændret. Det gælder formanden for udstillingsbygningen Charlottenborg, maleren Henning Damgård-Sørensen, der lagde hus til, da Syntese præsenterede den pågældende udstilling, »Den Lange Rejse.« Og det gælder billedkunstnernes fagforening, Billedkunstnernes Forbund.
»Vi vil snarest skrive til kulturministeren og opfordre hende til at få lavet om på paragrafferne,« siger Henning Damgård-Sørensen.
Dum og klodset
»Unibanks handlemåde var ualmindelig dum og klodset. Og vi ved jo allesammen, at når jura kommer i forbindelse med irrationelle dele af menneskelivet, kan den opføre sig helt forrykt. Således i denne dom over Syntese«, siger han til Information.Henning Damgård-Sørensen finder dommen alvorlig i den forstand, at den griber ind i muligheden for at opfylde rollen som formidler.
»Når man laver en udstilling eller et teaterstykke for den sags skyld, sætter man de enkelte elementer sammen i en dialog. Når delelementer så pilles ud, ødelægges selvfølgelig helheden. Her på Charlottenborg er vi af ministeriet og offentligheden pålagt et ansvar som formidlere. Hvis det så, som med denne dom, gøres klart, at der findes et hul i lovgivningen – et hul, som ødelægger vores mulighed for at formidle en sammenhæng – må vi jo gøre ministeriet opmærksom på, at vores arbejde trues af den lovgivning,« siger Henning Damgård-Sørensen.
Formanden for Charlottenborg siger også, at han selv ville have anlagt sag, hvis han var blevet udsat for en tilsvarende behandling.
Kollektiv afstraffelse
»Sagen er måske nok kørt lidt op i en spids af Syntese. Man har måske nok ønsket konfrontationen. Men princippet ér angribeligt. Perspektivet er, at vi som udstillingsarrangører skal til at undersøge, om de udstillende kunstnere er gældfrie. I modsat fald løber vi hver gang en stor risiko.«»En sådan undersøgende praksis er selvfølgelig fuldstændig umulig i hverdagen. Så vi må have en lovgivning, der gør det lige så uacceptabelt at lade en kreditor pille et billede ned fra en udstilling, som at fjerne sekvenser fra en orkester- eller teateropførelse,« siger Charlottenborgs formand.
Han mener iøvrigt, at Unibank ikke nøjedes med at straffe sin debitor. Men i realiteten fuldbyrdede en kollektiv afstraffelse, idet hele udstillingen, der var specielt sammensat som et sammenhængende forløb, blev ramt af de bare pletter efter fogedbesøget.
»Der er tale om en ydmygelse af kunstneren. Men yderligere er det jo tåbeligt at fjerne udstillingskunst, eftersom der i kunstnerens ophængning ligger et forsøg på at sælge og selv klare sin situation. Fremfor passivt at læne sig tilbage på bistandshjælp,« siger Charlottenborgs formand.
Også Billedkunstnernes Forbund vil tage initiativ til en lovændring, siger bestyrelsesmedlemmet, Niels Sylvest.
»Dommen er absurd. Og vi havde slet ikke ventet den. At pille billeder ud af en udstillingssammenhæng svarer jo til at rive sider ud af en bog. Det er en vanvittig dom. Jeg kan ikke udtale mig på bestyrelses vegne, men er ikke i tvivl om, at vi vil gøre vores til at få den lovgivning ændret,« siger han.