Kunstmord. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1989). Ole Lindboe. Politiken.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Kunstmord
Af Ole Lindboe
DET VAR mord på et kunstværk, da Kongens Foged sammen med en flok betjente i august sidste år stormede Charlottenborg-udstillingen ’Den lange Rejse’ og beslaglagde værker af billedkunstneren Flemming Vincent. Beslaglæggelsen fandt sted, fordi kunstneren skyldte Sparekassen SDS penge.
– Handlingen var tåbelig og udstillingen blev molestreret, sagde billedkunstneren Jens Jørgen Thorsen, da han blev afhørt i retten som vidne på tumulten. Thorsen havde selv blandet sig og tilbudt at bære Kongens Foged – en kvinde – ud af Charlottenborgs lokaler. Men det hidkaldte blot endnu mere politi. Siden har Unibanks (som SDS fusionerede sig til) advokat i sit forsvar kaldt Jens Jørgen Thorsen for en ‘påstået ekspert’ i denne sag.
For Flemming Vincent har hændelsen været en stopklods i hans kunstneriske karriere. Han er i dag nervøs for at udstille offentligt. Vidneafhøringerne fortsætter i dag fredag. Der falder formentlig dom næste år.