Maleri som tak for kampen. Ritzaus Bureau. Det Fri Aktuelt.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
MALERI SOM TAK FOR KAMPEN
Otte medlemmer af kunstersammenslutningen Syntese forsøgte i går at forære et maleri til direktionen for Unibank. Forsøget mislykkedes, da en forbløffet receptionist meddelte kunstneme, at der ingen direktører var til stede i bygningen.
Kunstnerne var dog ikke til sinds at forlade banken med uforrettet sag. De fik lov til at stille det 125 gange 185 cm store maleri i foyeren, og billedhuggeren Steen Krarup Jensen læste derefter et brev op:
-Kære Unibank. Fordi det snart er jul og som en slags tak-for-kampen-gave efter de godt to års ping-pong-spil, der nu er slut, da vores sag om at beslaglægge kunstværker fra udstillinger kommer for retten torsdag, forærer Syntese hermed Unibank det medfølgende maleri.Baggrunden for de otte kunstneres happening er, at Sparekassen SDS – nu Unibank – i august 1989 med fogeden og politiets hjælp beslaglagde fire værker af kunstneren Flemming Vincent, som skyldte sparekassen et millionbeløb.
Beslaglæggelsen skete under en udstilling med titlen “Den Lange Rejse” på Charlottenborg. Kunstnergruppen anlagde efter beslaglæggelsen sag mod Unibank med et erstatningskrav på 200.000 kr. for at have ødelagt udstillingen.
Sagen kommer for i Københavns Byret torsdag og fredag i denne uge.RB
Flemming Vincent fik beslaglagt fire værker, fordi han skyldte et millionbeløb væk.
ARKIVFOTO: ANNELISE FIBÆK