Gaven før mødet i retten. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1989). Jens Bech. Jyllands-Posten.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Gaven før mødet i retten
Af JENS BECH
■ Pengeinstituttet Unibank fik i går – meget ironisk – af Kunst- og Kulturgruppen Syntese overrakt et stort maleri i klassisk komposition “Beslaglæggelsesforretningen på Charlottenborg 1989”, et “socialrealistisk” billede, der viser politifolk tvangsfjerne en række udstillede skulptur/malerier, udført af kunstneren Flemming Vincent.
Hermed “kvitterer” Syntese for to års strid om ophavsretsloven til at fjerne værker fra en igangværende kunstudstilling, fordi den pågældende kunstner har en inkassosag (fogedsag) løbende med et pengeinstitut.
Sagsøgt Unibank
Striden afgøres juridisk ved Københavns Byret, idet kunst- og kulturgruppen har sagsøgt Unibank med påstand om, at beslaglæggelsen midt i en udstillingsperiode var uberettiget og vil få vidtrækkende konsekvenser for kunstbranchen, ligesom Unibank ikke havde retlig interesse i at afhente de udstillede genstande.
Syntese kræver Unibank dømt til at betale en erstatning på 200.000 kr. til de mange kunstnere, der fik udstillingen ødelagt, subsidiært en mindre erstatning efter rettens skøn.
Politifolk
Den efter kunstnernes opfattelse brutale udlægsforretning skete i juli 1989, en uges tid efter åbningen af Charlottenborg-udstillingen “Den lange Rejse” og en positiv offentlig omtale af Flemming Vincents multimedieskulptur “Portræt af
et Samfund”. Der måtte en halv snes politifolk til og en dom i fogedretten, for at udlægsforretningen kunne gennemføres. Mange tilskuere troede det var en planlagt happening og blandede sig i den opståede tumult.
Beholdt malerierne
Efter pres tilbageleverede SDS (Unibank) senere skulpturen til udstillingen, men beholdt malerierne. Samtidig fik Flemming Vincent ikke medhold, da han kærede fogedretsdommen til Østre Landsret.
Mødes i retten
I dag er der partsafhøringer i byretten, idet Synteses advokat Jørgen Jacobsen, kunstmaler Per Johan Svendsen og billedhugger Steen Krarup Jensen fra Synteses bestyrelse afhøres. Blandt de mange ind
kaldte vidner, der fremstilles i dag og i morgen, er hovedpersonen Flemming Vincent, multikunstneren Jens Jørgen Thorsen, billedhuggeren Henning Damgård-Sørensen, formand for udstillingsbygningen ved Charlottenborg samt tidligere overinspektør ved Statens Museum for Kunst, lektor Erik Fischer (Kobberstiksamlingen).
Fredag eftermiddag er der procedure.
I forbindelse med sagen er der kommet mange støtteerklæringer og pengebeløb fra kunstnere, kunstmuseer, kunstforeninger og fonde over hele landet. Det største enkeltbeløb, 20.000 kr., er modtaget fra Ophavretsfonden, BKF, til dækning af sagsomkostningerne efter et afslag om fri proces.Maleriet som blev foræret til Unibank, er udført i fineste hørlærred og i guldramme. Det måler 185×125 cm, inkl. ramme. Det er en slags “tak-for-kampen-gave”, der skal understrege det rent principielle i sagen. Der er intet personligt mellemværende. Bankledelsen opfordres til at ophænge maleriet på et offentligt tilgængeligt sted, og det håbes, det bliver til glæde og fornøjelse, idet Syntese under banken både kunstneriske oplevelser og lav tabsprocent