Syntese fortsætter sag om beslaglæggelse af kunst. Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg, København 1998). Hanne Dam. Information.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Syntese fortsætter sag om beslaglæggelse af kunst
Frygter at enhver kreditor fremover kan fjerne værker fra en udstilling – vil om nødvendigt føre sagen til Højesteret
Af HANNE DAM
Unibank vandt i går ved Københavns Byret den retssag, som kunstnergruppen Syntese anlagde mod pengeinstituttet efter en tvangsfjernelse af maleren Flemming Vincents billeder fra udstillingen »Den lange rejse« på Charlottenborg.
Syntese besluttede straks at anke dommen.
»Vi er indstillet på at føre sagen helt til Højesteret, idet vi mener, den rummer perspektiver, der er afgørende for hele kunstverdenen,« siger kunstnergruppens talsmand, Steen Krarup Jensen, til Information.
Dommer Morten Engler fandt ikke, at Syntese i retten havde dokumenteret, at Unibank handlede i uoverensstemmelse med »retsgrundlaget.« da man ved fogedens hjælp i sommeren 89 valgte at fjerne en skulptur og fire malerier fra den igangværende kunstudstilling. Indgrebet skyldtes, at Flemming Vincent står i gæld til Unibank. der havde set netop Vincents kunstværker fremhævet i en præsentation af »Den lange rejse- i TV Avisen. Og derfor konkluderede, der var værdier at hente.Flertallet af kunstnere er forgældede
Perspektivet i dommen er. at det fremover – som hidtil -står enhver kreditor frit for at pille gældstyngede kunstneres værker ned af udstillingsvæggen.
Flemming Vincent: »Det er en chokdom. Den betyder. at det fremover bliver enormt vanskeligt at lave eksperimentelle gruppeudstillinger. 90 pct. af alle de kunstnere, jeg har kendskab er forgældede. Og risikerer altså at få deres værker fjernet fra sammenhængen. Hvilken galleriejer orker at løbe den risiko?«
Dommer Morten Engler, der var headhuntet fra en anden afdeling i Byretten som specielt egnet til at dømme i denne stærkt pressebelyste sag, fandt nok at også selve ophængningen, af -Den lange rejse« – der blev præsenteret som en sammenhængende billedfortælling var omfattet af ophavsretsloven.
Ifølge dommerens fortolkning af ophavsretsloven kunne tvangsfjernelsen af Vincents værker at dog ikke opfattes en ændring« der kan anses for “krænkende” for ophængningen. Indrømmelsen fik således ingen positiv effekt på dommen.Brød ophavsretsloven
Syntese og advokaten Jørgen Jakobsen forsøgte under retsbehandlingen at overbevise dommeren om. at en fjernelse af Vincents billeder, der af flere vidner blev fremhævet som en særdeles central del af helheden, spolerede den samlede udstilling.
På baggrund af en praksis i kunstverdenen, hvorefter det eksempelvis betragtes som absolut uacceptabelt at købere tager enkeltværker med hjem, før en udstilling er slut, hedder det i dommen, at selvom en afhentning af »udlagte« kunstværker fra en udstilling i mange tilfælde vil blive opfattet som meget »byrdefuld,« kan det dog ikke i sig selv gøre afhentningen »uberettiget.«
Morten Engler lagde efter domsafsigelsen ikke skjul på. at han fandt det dumt af Syntese, at man havde undladt at reagere på et brev forud for fogedforretningen, hvori Unibank bad om en garanti for at kunne hente Vincents kunstværker efter udstillingen.
Da hverken Syntese eller Charlottenborg ville garantere udleveringen, blev fogedforretningen gennemført.
»I en helt personlig bemærkning vil jeg sige, at jeg tror Syntese med bare et pip til Unibank kunne have standset tvangsfjernelsen.« sagde Morten Engler efter domsafsigelsen.Ikke nok at have ret
Det fremgik desuden, at dommeren havde lagt vægt på. at Syntese ikke havde kunnet dokumentere, at der som påstået af kunstnerne -var indgået en mundtlig aftale med Unibanks advokat om en udlevering efter udstillingen.
»Jeg siger ikke, at kunstnerne lyver, når de mener, der blev indgået en sådan aftale. Der er snarere tale om forskellige måder at tolke en samtale på. Men her i retten er det ikke nok at have ret. Man skal også kunne bevise, at man har ret,« forklarede han Syntese-folkene.
– Der er nu dom for, at kreditorer har frit spil på enhver udstilling. Hvordan har du det med at have afsagt den dom?
»Jeg beskæftiger mig ikke med perspektiver. Min opgave er alene at dømme i en twist udfra det eksisterende retsgrundlag,« siger Morten Engler.
Udover at betale gruppens egen advokat, Jørgen Jakobsen, blev Syntese i går dømt til at betale sagens omkostninger på 21.000 kr.
»Vi har ingen grund til ikke at være tilfredse med den dom,« siger Unibanks advokat, Per Skelbæk.GODKENDT – Afhentningen af Vincents værker var nok brud på god tone, men ikke ulovligt afgjorde byretten mandag.
Foto fra beslaglæggelsen i 1989: Ernst Nielsen