Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Vidtrækkende konsekvenser hvis fogeden kan fjerne kunst

Af JENS BECH

Det vil få vidtrækkende konsekvenser for hele kunstbranchen, såfremt værker kan fjernes under igangværende udstillinger. Det mener advokat Jørgen Jacobsen som advokat for kunst- og kulturgruppen Syntese, hvis udstilling på Charlottenborg for to år siden blev molestreret, da en inkassoadvokat på Unibanks vegne fik fogedassistance til at fjerne fem kunstværker midt i udstillingsforløbet.

En lang række sagkyndige vidner har de sidste par dage i Københavns Byret støttet denne påstand. Bl.a.
tidligere overinspektør ved Statens Museum for Kunst Erik Fischer, som fandt det utænkeligt at fjerne værker fra en igangværende udstilling, fordi den må betragtes som en selvstændig kunstnerisk proces på linie med en iscenesættelse på teatret.
For Syntese, var konsekvenserne af beslaglæggelsen en “i høj grad ændret udstilling, krænkende for dens kunstneriske anseelse og egenart”.
Jørgen Jacobsen fastslog da også i sin procedure, der markerede afslutningen på en række indlæg i den civilsag. Syntese har anlagt, at “banken uden nogen retlig, loyal interesse ødelagde udstillingen Den lange Rejse”.

“Grov krænkelse”
Han har dermed lagt op til, at det udlæg, Unibank (dengang Sparekassen SDS) i august 1989 med fogdens hjælp foretog i fem af kunstneren Flemming Vincents værker “var en grov krænkelse af den moralske og juridiske ret, Syntese havde til en fortsat uforstyrret udstilling”. Derfor må Unibank betale Synteses kunstnere en rimelig erstatning.
Ifølge proceduren er Synteses advokat ikke i tvivl om, at Unibanks incassoadvokat har begået et retsbrud ved – uden nogen retlig interesse – at lade fogeden afhente de fem kunstværker inden udstillingens afslutning. Det forstærkes ved, at Unibank gav arrangøren Syntese grund til at tro, at de pågældende Vincent-værker ikke ville blive afhentede, før udstillingen var forbi.

En helhed
Jørgen Jacobsen betegnede sagen som noget særligt, fordi Den lange Rejse var en helhed, et budskab, en ny måde at arbejde og udstille på. Og han drog visse paralleller mellem Syntese og avantgardebevægelsen Fluxus ved at påstå, at Syntese med sin udstilling, “så at sige stod på skuldrene af Fluxus’ andre kunstnere – også fra tiden, før man kendte til begrebet kunstudstillinger”.
»Denne billedfortælling har ingen kreditor lov at forstyrre, hverken ud fra almindelige retsgrundsætninger med karakter af en retssædvane, eller ud fra den ophavsretlige beskyttelse. Det må få konsekvenser«.

Afviser erstatning
Unibanks advokat, Per Skelbæk, afviser, der kan blive tale om et erstatningsansvar overfor Syntese for en afhentningsforretning foretaget/godkendt af fogedretten, ligesom der ikke er påvist økonomisk tab som følge heraf. Tværtimod fik Syntese megen omtale i medierne, hvilket sandsynligvis har medført en forøgelse af entreindtægterne. Unibank havde retlig interesse i at afhente værkerne, fordi Syntese ikke ville afgive en erklæring om, at den påtog sig ansvaret for, at Flemming Vincent ikke fjernede sine værker ved udstillingens afslutning.
Herved kunne – påstod advokat Skelbæk – fogedforretningen have været undgået. Ansvaret herfor er altså Synteses. Han bestred også, at udstillingens ophængning var et selvstændigt ophavsretligt beskyttet værk.
Der ventes dom engang i januar.