‘Syntese’ får støtte af galleriejer i retssag. Omtale (Retssag. Den Lange rejse, Charlottenborg, København 1989). Hanne Dam. Information.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
’Syntese’ får støtte af galleriejer i retssag
Galleriejer Susanne Ottesen leverede et vægtigt vidneudsagn i retten i går
Af HANNE DAM
En af Københavns mest estimerede kunsthandlere, Susanne Ottesen, hvis galleri ligger i Gothersgade, fastslog i Københavns Byret i går, at ingen kunde i hendes forretning ville få lov til at tage et indkøbt kunstværk med hjem, før den udstilling, værket indgik i, var slut.
Det blev et afgørende vidneudsagn i den – også principielt vigtige – retssag, kunstnergruppen Syntese har anlagt mod Unibank. Banken – der dengang hed SDS – fjernede i sommeren ’89 fem værker – deriblandt et af udstillingens absolutte hovedværker, en 300 kg tung skulptur – af maleren Flemming Vincent på en igangværende udstilling, ’Den lange rejse’, på Charlottenborg.»Hvordan vil De forhindre, at kunden tager sit billede«, ville Unibanks advokat, Per Skelbæk, vide.
»Ved at afvise handelen. Jeg ville simpelthen ikke sælge værket til den kunde«, sagde Susanne Ottesen.
Hendes afvisning bygger på den holdning, at »ethvert kunstværk principielt er en lige vigtig del af en udstilling«.
Når kunstnergruppen Syntese har hyret Jørgen Jacobsen som forsvarer i sagen mod Unibank, hænger det i høj grad sammen med ønsket om at få slået fast, at det ikke bare var enkeltpersonen Flemming Vincent, der blev knust af fogedbesøget på ’Den lange rejse’. Men at udstillingen som helhed – en udstilling, der ovenikøbet markerede sig specielt ved at præsentere sig som et sammenhængende billedforløb med publikumsvejledende pile mellem billederne – blev spoleret i sin tabte konsekvens.
»Det er et langt større arbejde at hænge en udstilling op, end man tror. Ja, man kan sagtens ødelægge en udstilling ved at hænge den forkert op«, sagde Susanne Ottesen i retten.
Ikke kutyme
Hun fandt, at det at fjerne eksempelvis fem billeder fra et ophængningsforløb svarede til at fjerne fem gode argumenter fra en tale«.
Kunsthandleren oplyste forespurgt, at hun aldrig havde fået besøg af en kreditor i sit galleri. På spørgsmålet om, hvorvidt hun ville lade en udstillingsovervejelse præge af en oplysning om, at kunstneren stod »på svage økonomiske fødder«, svarede hun: »Spørgsmålet er hypotetisk. Det er ikke kutyme at fjerne billeder fra udstillinger. Det er derimod ikke en sjældenhed, at kunstnere har økonomiske problemer, men det er ikke noget, jeg normalt tager stilling til. Bliver det derimod kutyme at fjerne billeder, vil jeg være tvunget til at gøre mig helt andre overvejelser«.
Færdig
Susanne Ottesens udsagn anskueliggjorde for en sal fuld af tilhørere (lige så mange måtte afvises) hvorfor det var et billede af en – i udstillingsmæssig forstand – færdig kunstnergruppe, der nu optrådte i retten, fremfor i kunstverdenen. Som udstillingsgruppens ideolog og idémæssige ophavsmand, Per Johan Svendsen, formulerede det: »Hvilken galleriejer vil lukke os ind med risiko for, at fogeden kommer og hiver billederne ned af væggene?«.Han betegnede ’Den lange rejse’ som kulminationen på 10 års arbejde. Og en manifestation af det kunstsyn, den revolutionære gruppe Syntese repræsenterer: En gruppe, der i samme grad tager afstand fra den ukritiske postmodernisme som fra »den kommercielle modstrømning«, de »påståede progressive, såkaldte nye vilde« malere. Som også kritiserer 70’ernes venstrefløjskunst til fordel for en kritisk forandrende.
En saglig Thorsen
Jens Jørgen Thorsen, der mødte op i hullede leopardbukser, men iøvrigt førte sig nok muntert, men sagligt frem, forklarede dommer Morten Engler, at ’Den lange rejse’ i høj grad var en original udstilling. I og med dens mangfoldighed af stilarter og vilje til i forlængelse af surrealisternes temaudstillinger i 30’erne at præsentere billedforløb, der vel at mærke for Synteses vedkommende yderligere ikke bare forbandt fortid med fremtid. Men også det individualistiske med det kollektive. Hvilket i hans vurdering var det nye.Afhørt blev også sagens absolutte hovedfigur, Flemming Vincent, der ærligt tilstod, at han »havde fået det forfærdeligt« efter sagen. »Mine værker blev først i pressen og TV Avisen fremhævet som udstillingens centrale. Det gav håb om at kunne sælge lidt. Men så endte hele historien med, at seriøsiteten druknede i, at jeg blev udråbt som fallent«. Fogedsagen skyldtes, at Vincent stod i gæld til sparekassen SDS.
Flemming Vincent fortalte, at sagen havde taget meget hårdt på ham psyksisk, idet det dels var »flovt« at være anledningen til fogedbesøg på Charlottenborg. Dels at være årsagen til, at den udstilling, hundrede kolleger havde arbejdet på i to år, blev ødelagt.
Retssagen fortsætter i Domhuset på Nytorv i dag fredag med afhøringer af bl.a. formanden for Charlottenborg, Henning Damgård-Sørensen og tidligere overinspektør ved Kobberstiksamlingen, Erik Fischer.
Med baggrund i en vurdering af retssagen som havende stor principiel betydning er den støttet økonomisk af bl.a. Billedkunstnernes Forbund.