Tekstudtræk fra indscannet dokument:

‘Den Lange Rejse’

SYNSPUNKT

Af Per Johan Svendsen

FRA DEN 15. juli til den 6. august udstillede Kunst- og Kulturgruppen SYNTESE på Charlottenborg i København. Udstillingens titel var ‘DEN LANGE REJSE’ , og over 100 kunstnere fra ind- og udland deltog med liv og sjæl for at manifestere, at der trods tidens altdominerende højrebølge er spæde politiske tendenser inden for kulturlivet, der peger i retning af et opgør med netop denne højrebølge.

SYNTESE blev dannet i begyndelsen af firserne af ganske få billedkunstnere. Hovedangrebsmålet var først og fremmest tidens reaktionære ideologiske strømninger, såsom postmodernisme, holisme og andre metafysiske retninger.

I dansk, europæisk og amerikansk kunst kom disse metafysiske retninger til at hedde New Image og “de nye vilde”. Efter SYNTESEs mening var disse strømninger alt andet end vilde, og dette faktum skulle derfor frem i dagens lys med alle til rådighed stående midler .

BILLEDKUNSTNERNE i SYNTESE kæmpede for at genforene den moderne kunsts landvindinger med et ironisk fandenivoldsk
– til tider temmelig desperat – provokerende socialt symbolsprog – gadens sprog og absurde symbolik blev en del af SYNTESEs udstillinger.

Ønsket om at skabe debat blev for SYNTESEs vedkommende opfyldt, og den ene skandale efter den anden fulgte i kølvandet på de forskellige udstillinger. Injurietrusler, slagsmål, politiopbud og lukning af udstillinger. For eksempel var menighedsrådet i Helligåndskirken fornærmet over, at en af SYNTESEs udstillinger i 1984 handlede om “sex og revolution”, og lukkede derfor en udstilling i kirken.
Særlig det mondæne kunstlivs anmeldere viste hånlig foragt over for SYNTESE og havde travlt med at sætte os i bås med ‘naiv socialrealistisk kunst’ fra 1930-erne. I 1985 begyndte SYNTESE et frugtbart samarbejde med marxistiske arkæologer omkring udstillingen ‘DANSKE MYTER’ . Billedkunstnerne ønskede at få en større konkret historisk viden i deres billeder. Arkæologerne leverede tørre fakta om folks liv og levned fra det danske slave- og klassesamfund i vikingetiden, og det lykkedes kunstnerne at omsætte denne viden i en række fantasifulde billedkunstneriske fortolkninger.

SYNTESE beviste hermed, at det sagtens kunne lade sig gøre at forene videnskabelige fakta med følelser og fantasi. Vi i SYNTESE prøvede med udstillingen ‘DANSKE MYTER’ at skabe en seriøs offentlig debat omkring forholdet imellem viden, følelse og kunstnerisk produktion. Pressen og det etablerede kunstliv mente stadigvæk, at SYNTESE kun var en samling provokatører og amatører.

I ÅRENE  EFTER denne udstilling var SYNTESE på hælene. Problemer som økonomiske lommesmerter, dårlige nerver, politiske diskussioner, kongens foged og personlige skænderier lammede SYNTESEs udstillingsvirksomhed. I denne periode kæmpede SYNTESE alligevel for at bevare et vist aggressivt offensivt initiativ . Vi satte simpelthen annoncer i dagbladene, hvor vi fortsat hånede det danske højredrejede kunstliv. I begyndelsen af 1987 arrangerede SYNTESE en stor udstilling ‘ ER STILHEDEN PERMANENT?’ , og vi var på banen igen. Fra da af gik det fremad med stormskridt. Sydamerikanske kunstnere blev optaget i SYNTESE og kastede sig med stor iver ind i kampen for en ny social kunst; en stor udstilling i 1988, HAR SPØGELSER NOGET AT SKU ‘ HA’ SAGT?’ blev en stor succes; vi lavede tre store udsmykninger i Nicaragua, og vi var deltagere i en stor progressiv kulturkonference i Oslo. Humøret var højt igen, og en enkelt øl blev der jo drukket i festligt lag.

VI VAR I mellemtiden blevet klar over, at så længe den danske arbejderklasse ikke selv for alvor gjorde op med højrebølgen, måtte vi for en tid endnu leve en dobbelttilværelse: dels var vi nødt til fortsat at angribe det borgerlige kunstliv, samtidig med at vi hæmningsløst måtte udnytte det samme kunstlivs eget behov for fornyelse. SYNTESE havde derfor søgt om at få Charlottenborgs kæmpestore lokaler til at manifestere en utilfredshed med det passive og borgerliggjorte kunstliv. Vi påberåbte os et slægtskab med tidligere tiders antiborgerlige avantgardister, såsom COBRA, DADA, surrealisme, sovjetisk konstruktivisme, socialrealisme og ekspressionisme. Stik imod al forventning fik vi lokalerne. Nu satte vi alle sejl til. På grund af manglende økonomiske midler lagde vi fra starten den politik at lade menneskelig aktivitet være den faktor, der fik afgørende indflydelse på projekt ‘DEN LANGE REJSE’.
Kunstnere fra Nicaragua, El Salvador, Kina, Cuba, Spanien, Norge, Sverige, Zaire, USA, Danmark og Uruguay kastede deres kræfter ind i projektet. Et sandt farveorgie af sprudlende livsenergi, billedsymboler, holdninger, digte, musik, fotos, film og happenings blev realiseret i de tre uger, som kunstmanifestationen varede.
DET BLEV en langt større succes, end SYNTESE havde forventet. Pressen skrev i lange baner om projektet, nogle roste os, mens andre kogte over af raseri og prøvede at splitte os ad.

Til sidst kom kongens foged og sørgede for den sædvanlige skandale og lidt ekstra PR ved ulovligt at fjerne nogle centrale kunstværker fra udstillingen. Store dele af Danmarks befolkning var uhørt vrede over den behandling, som fattige og uskyldige kunstnere fik, og stillede sig solidarisk med os. På denne måde blev SYNTESE danmarkskendt; ikke for sine standpunkter, men mere på grund af den skandale, som kongens foged iværksatte. Held i uheld. Omkring 10.000 mennesker besøgte udstillingen.
Det skal dog pointeres, at publikum tilkendegav, at det var på tide, at der kom en ny livskraftig kunst, der turde gøre op med fimsen og overfladiskheden dansk og europæisk kunst. Dette viser, for nu at være lidt objektiv, at den del af højrebølgen , der omfatter postmodernismen, er ved at ebbe ud. Den mystiske aura, der i begyndelsen af firserne var forbundet med postmodernismen, og som tiltrak tusindvis af intellektuelle, er i dag forsvundet.
Til gengæld er den afløst af en simpel individualisme og liberalisme, hvor det for den enkelte kunstner kun gælder om at hytte sit eget skind. Resultatet er et dødssygt, skrantende og kedsommeligt kunstliv, som publikum dårligt gider beskæftige sig med. Det var præcis dette ømtålelige problem, som SYNTESE synliggjorde med projekt ‘DEN LANGE REJSE’. Det borgerliggjorte etablerede kunstliv har fået sig et skud for boven.

Tegning: Per Johan Svendsen