Tekstudtræk fra indscannet dokument:

SYNTESE – store lys i mørket

Lad dig ikke afskrække af Jens Jørgen Thorsens udstillede skrammel. Det er en flot sprudlende og dybt politisk engageret udstilling de over 100 kunstnere har fået stablet på benene på Charlottenborg. Du kan stadig nå at se SYNTESE – »Den lange rejse igennem tre revolutioner«

Få skridt op ad den brede egetræstrappe til 1. sal på Charlottenborg møder du en af de første livagtige scener fra hverdagslivet – her malet på stof: En overdimensioneret blå urobetjent med trukket knippel stormer dig i møde. Det første af mange fremragende værker af kunstneren Laurie Grundt. Bag dig løber en plakatudstilling fra Palæstina langs væggene. Resten af vejen op ad trappen skinner de farvestrålende sydamerikansk inspirerede billedtæpper af Annie Hedyard, mens lyrikgruppen Stemmejernets små korte digte om forurening og miljøsvineri får en til at stå stille og fundere.

Revolutioner i farver

Per Johan Svendsen har ladet sig inspirere af selve Synteseudstillingens formålserklæring, »at skabe et kunstnerisk projekt om tre forskellige revolutioner. Pariser kommunen, Latin– og Mellemamerika idag, og en global revolution år 2005. Specielt Pariserkommunen har optaget Per Johan Svendsen, der i sine noget farveskingre og forvirrede billeder, forsøger at skildre hvad der skete i 1871. Et grusomt billede fortæller malende om den tragiske og blodige nedslagtning af det parisiske proletariatets diktatur.

Betragter fremtiden

Den salvadoranske kunstner Augusto Crespin er også repræsenteret på Syntese, specielt eet billede falder straks i øjnene. Det utroligt smukke »Betragter fremtiden« forestiller en kvinde og mand, der trods furede og hærgede ansigter, gennem øjnene udstråler ukueligt håb og styrke. Andre indslag følger den syd– og mellemamerikanske tråd, fra Bolivia til Nicaragua og videre sydpå. »maersk ud af Amazonas« maner et billedtæppe, med hentydning til den danske pengegigants rovdrift på naturen dér.

Fotografen Henrik Sax, green og den svenske maler Lars Hård har også hver især produceret billeder der rammende beskriver hykleriet i kapitalens, statens og kirkens indblanding og udsugning af små ulande.

Kunsten må kigge fremad

Man kan ikke undgå at lægge mærke til Laurie Grundts stofmalerier. Dels fordi der er mange af dem, dels fordi de er aldeles fortræffelige.

Hun udtrykker bl.a. titlen »Kvindekamp« på et lille billede på 1. sal, ved at male en heftig slåskamp, hvor een enkelt lille politibetjent bliver tæsket i jorden af to aldeles rasende kvinder. Han værner sig forgæves med sit plasticskjold.

I et andet, større, billede kan man i grå, sorte farver endnu engang følge »ordensmagten«. Sceneriet får ens tanker 9 år tilbage til slaget om byggeren.

Alt i alt er Synteseudstillingen en positiv oplevelse. Det virker sprællevende. Progressivt og politisk engageret.

Arrangørene er ikke helt forkert på den når de i oplægget til udstillingen skriver, at »kunsten må handle om mennesket, om solidariteten og revolten. De herskende øger undertrykkelsen i disse år. Gemt bag smarte ord bliver kloden syltet ind i splittelse, fremmedgørelse, bestikkelse og sult. (… ) Kunsten må blive revolutionær, den må se problemerne i øjnene, den må se tingene i historisk perspektiv, den må kigge fremad og søge forandring!«

Andre aktiviteter

Dog undgår man ikke at få et delvist konfust indtryk af visse kunstnere. Håbløshed, desperation og virkelighedsflugt skinner ud af adskillige værker. Ind imellem falder nogle kunstnere helt igennem og fejlfortolker totalt diverse politiske emner. Eller gør de det for provokationens skyld?

Det er ikke kun billedkunst man kan opleve på Syntese. Også film kan man se. Bl.a. en om John Heartfields antifacistiske fotomontager, eller på søndag en film om Palæstina. Lørdag er Charlottenborg centrum for 10års festen for Nicaragua (læs andets steds i avisen)

vas

Laurie Grundts stofmaleri »URO’er«. Et af mange virkelighedstro malerier på udstillingen SYNTESE – »Den lange rejse«.

Udstillingen varer frem til den 6. august, hvor man blandt andet kan se billedet i baggrunden på lidt nærmere hold. Det hedder »Pantelåneren«.