Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Torsdag 20. juli 1989

Kultur Berlingske 3. sektion

Billeder til vægs

Sprængfyldt show på Charlottenborg.

Kunst

»DEN LANGE REJSE», kunst− og kulturmanifestation arrangeret af gruppen Syntese, Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, dagligt kl. 10−17, slutter den 6. august.

Stilen er helt klat en anden: selv containeren til byggeaffaldet fra tagreparationen er blevet dekoreret med graffiti. Det etableredes skraldespand iklædt provokerende farver i grænselandet mellem kunst og hærværk. Manende som et smæld fra Dannebrog mødes man med slagord som »Vågn op« og »Lad jer ikke narre». Kunst på Chasnobbenborg! For mere end to år siden samledes kunst− og kulturgruppen Syntese om et kunstnerisk projekt, der skulle afsløre den etablerede kunst som en selvoptaget ligegyldig kulturchauvinisme, og istedet sætte en engageret kunst, der handler om mennesket, om solidariteten og revolten. Og i dette »revolutionsår« kan man se de aktuelle bestræbelser som et initiativ, der vil synliggøre noget af den undertrykkelse, vi tildaglig er bevidstløse overfor. Derfor er folk fra den tredie verden med, og derfor deltager også en række indvandere i det store projekt.

Opgør med borgerlig kunstmyte
Et af Synteses medlemmer, billedhuggeren og digteren Steen Krarup Jensen erklærer, at man vil gøre op med den borgerlige kunstnermyte. Hvad, der er udstillet, ligger lysår fra den velkendte og finpolerede kommercielle gallerikunst. Charlottenborg er frem til den 6. august blevet forvandlet til et gedemarked a la Chrstiania, hvor enhver form for antiæstetik får frit løb. Det politisk engagerede skriger og hvæser os imøde i et agiterende formsprog og i grelle farver. Ikke bare den udtryksmæssige kraft men også den utrolige mangfoldighed gør, at man føler en ridse i øjeæblet. Her er alle gode kræfter samlet fra Next Stop til Mellemfolkeligt Samvirke, fra lyrikværkstedet Stemmejernet til opråb om den truede regnskov. Man væltes af pinden i dette ragnarok.
Måske er det en »overlevelseskunst« − ud af bilvrag, uddøde sneglehuse og krigsefterladenskaber vokser en ny verden med blomster og frodige svampe. Begyndelsen til et nyt eventyr er taget, og man vandrer op gennem etagerne rundt gennem rummene efter en strøm af pile, der inddrager gulv, væg og loft. Det er ikke en udstilling. Det er et gigantisk, kulørt og kaotisk miljø, hvor man hver især kan gå på opdagelse. Ind imellem de værste smørerier og den mest primitive dilettantisme, er der billeder eller skulpturer, der hager sig fast. Men ud af henved 700 udstillingsnumre (der er ikke noget katalog endnu!) skabt af ca. 100 kunstnere, skulle der sandelig også gerne være noget at hefte sig ved.
Den 66-årige Laurie Grundt, der med sit »Lenin spiller lommebillard i Centralkomiteen« og mange andre enorme lærreder viser en episk og politiskagitatorisk evne, er mere end iøjnefaldende. Hans sorthvide billeder er tilmed meget smukke og fascinerende. Udstillingens kup er vel denne nordmand, der i årevis har boet på Christiania, upåagtet af det officille kunstliv.
Mere kendte, bl. a. fra Syntese udstillingen sidste år i Balders Kilde, er Milton, Per Johan Svenden, Flemming Vincent og Annie Hedvard med døtre, der har skabt helt overrumplende syrede miljøer. Værd at gribe fat i er også indvandrekvindekollektivet Harem’s billedtæpper, malerier af kunstnere fra San Salvador, og graffitisternes mange bidrag, hvoraf et under ferniseringen blev misforstået af ordensmagten, med kunstnerne i håndjern til følge.
»Den lange rejse« sætter ikke bare billedet til vægs men også under debat. Hvad er kunst? Hvilken funktion skal den have? etc. Initiativet er vigtigt, men arrangørerne lader formidlingen lidt i stikken, fordi showet er blevet til en så hårdtpumpet ophobning. Dog kan ikke undgås, at man får noget at snakke om − og det er jo ikke så galt.

OLE NØRLYNG

Kunsten slår vejrmøller på Charlottenborgs store udstilling »Den lange rejse« Foto: Tomas Bertelsen.