Den lange rejse, en internationale. Omtale (Den lange rejse. Charlottenborg 1989, København). Preben Hygum. Information.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
INFORMATION TIRSDAG 13. JUNI 1989
Den lange rejse − en Internationale
På postmodernismens ruiner skal der bygges barrikader til en ny revolutionær kunst − og så kommer Sibirien
Kunstinformation
Af PREBEN HYGUM
DET ER INTET mindre end en ny revolution med dertil hørende manifest, der står på programmet, når over et halvt hundrede kunstnere fra Norden, USA og Den tredie Verden i midten af næste måned stormer Charlottenborg. »Den lange rejse» hedder det ambitiøse projekt og gruppens flammende manifest, der ikke bare vil gøre op med den blodfattige postmodernisme − den er allerede erklæret død og borte − men indvarsle en ny ideologisk, kæmpende og samfundsændrende kunst, der ikke kender grænser. Dynamoen i projektet er den hårde kerne i kunstnergruppen Syntese, der har allieret sig med andre kunstnere i USA, Latinamerika, Kina og Afrika, der deler opfattelsen af, at kunst er kamp og ideologi, og at »kunst skal skabes på barrikaderne.»
Kunsten må blive revolutionær, den må se problemerne i øjnene, den må se tingene i historisk perspektiv, den må kigge fremad, og den må søge forandring«, som det hedder i manifestet, der også advarer mod den ligegyldige »kulturchauvinisme«. »Det handler om mennesket, om solidariteten og revolten. De herskende øger undertrykkelsen i disse år. Gemt bag smarte ord bliver kloden syltet ind i splittelse, fremmedgørelse, bestikkelse og sult.»Et våben i kampen er de svindende afstande på kloden: »En solidarisk, kosmopolitisk, kulturel bevægelse skal realiseres, den gordiske knude skal løses. Frodigheden, fortællingen, bevidstheden og livslysten skal tilbage til kunsten igen. Fortællinger fra Lima, København, Paris, Moskva, New York, Buenos Aires synger frigørelsens sang.«
TRE REVOLUTIONER i tid og rum er meget passende temaet for »Den lange rejse«. Det drejer sig om Pariserkommunen − Latin− og Mellemamerika i dag − og endelig den globale revolution, som formodes at bryde ud år 2005.
De revolterende kosmopolitter, der agter at indtage hele Charlottenborgs udstillingsbygning med billederne ophængt anekdotisk og i flere etager ovenpå hinanden som på salonerne i forrige århundrede, vedkender sig et slægtskab med dadaisterne og i øvrigt med fortidige mytologier og symboler. Til formålet har de allieret sig med arkæologer og historikere, for, som det hedder i manifestet, »Fantasi, viden, problemformulering og undersøgelser er metoder, som både videnskaben og kunsten benytter.
En af initiativtagerne fra. »Syntese«, Per Johan Svendsen, der hører til de ideologiske hoveder i bevægelsen siger:
»Vi ved fra kunsthistorien i det hele taget, at større gennembrud af nye tanker afløses af manerer og stilstand. Hvor det før mest var den abstrakte kunsts erfaringer, der var en landvinding, er det i dag »symbolerne på 101 måder«, der er knudepunkt for kunsten. Jo større viden, jo mere fantasi synes parolen at være.«PER JOHAN Svendsen er i øjeblikket ved at udsmykke flere store gavle omkring Medborgerhuset i Ahlefeldtsgade i København, og monumentaludsmykninger efter den latinamerikanske tradition er i øvrigt et led i den revolutionære metode. Gruppen skal udsmykke flere københavnske gavle og har lavet tre store udsmykninger i Nicaragua, en af dem på nationalbiblioteket i Managua.
Herhjemme har uruguayaneren Milton Charruti Blanc udsmykket en dansk kirke med kalkmalerier efter de gamle forskrifter. Han flygtede for femten år siden, da Kunstakademiet i Montevideo blev okkuperet af militæret, og blodige begivenheder på kunstakademiet var også årsagen til, at Lusamba Ntanbwe Dido fra Zaire flygtede til Danmark, hvor han har lavet udsmykninger i hamret kobber.
En af de kommende københavnske p. avludsmykninger af de kollektivt arbejdende kosmopolitter får titlen »Gæstfrihedens plads«.»DEN LANGE REJSE« på Charlottenborg begynder 15. juli og slutter 6. august. Det overlappes af et andet initiativ, der i mindre målestok kan betragtes som en revolte mod det etablerede kunstliv. »Sibirien« hedder projektet, der finder sted i B & W hal 10 af samme øgenavn. Der er tale om »en fri udstilling«. Det vil sige, at alle, der mod betaling sender kunstværker ind, er med til at tegne billedet af bredden i kunstlivet. I modsætning til de censurerede udstillinger opstilles der ingen såkaldte kvalitetskriterier for de enkelte bidrag, men initiativet kan ikke sammenlignes med de sporadiske udstillinger, hvor kunstnere, der ikke er sluppet gennem censuren, har arrangeret alternative udstillinger.
Inspirationen kommer fra Berlin, hvor den 19. frie kunstudstilling netop har været holdt med deltagelse af 2000 kunstnere. Så sådan en udstilling ville folkene bag »Sibirien« også have. »Der er ingen som helst grund til, at vi ikke skulle have sådan en fri udstilling her, hvor det gærer og syder i bredden afkunstlivet − som i en kæmpevinballon«, mener arrangørerne.
Så efter revolutionen på Charlottenborg følger så »Sibirien«, som man kan komme med til ved at henvende sig til Sibirien 1989 − en fri udstilling. Box 1930, 1023 København K.
PÅ BARRIKADEN − som i dette tilfælde er stilladset til en af PerJohan Svendsens mytologiske gavludsmykninger, er de revolutionære kunstnere fra tre kontinenter samlet forud for »Den lange rejse». Det er på nederste etage fra venstre Lusamba Ntanbwe Dido fra Zaire, Milton Charutti Blanc fra Uruguay og Per Johan Svendsen. Øverst Flemming Vincent, Danmark, Marcos Byrd, USA, og Laurie Grundt, Norge.Foto: Søren Hartvig