Årets fund på Charlottenborg. Anmeldelse (Charlottenborgs Efterårsudstilling 1984, København). Ib Sinding. Jyllands Posten.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
KUNST OG KULTUR
Årets fund på Charlottenborg
Kvindelig grafiker leverer som maler og med en række monumentale lærreder den helt store overraskelse på Efterårsudstillingen
KUNSTUDSTILLING
Af Ib Sinding
Hvad maleriet angår, markerer et par kvindelige deltagere sig stærkt på Charlottenborgs Efterårsudstilling, som har fernisering i dag. Straks den besøgende træder ind i den største af salene, fanges blikket af en farvefestlig ophængning på endevæggen. De syv lige store, glade, spontant malede og abstrakte malerier skyldes Judith FischerHansen, et af de nye talenter, som har gjort sig bemærket på den censurerede Charlottenborgs Forårsudstilling.
Det er billeder, som gør sig gældende alene ved deres koloristiske poesi og fantasi. I modsætning til f. eks. Doris Desiree Blooms monumentale lærreder. D. D. Bloom er efter min opfattelse årets fund på Charlottenborg Efterårsudstilling. Hun har tidligere gjort sig bemærket som grafiker på diverse censurerede udstillinger. Men her fremtræder hun med overrumplende styrke som en meget personlig og fængslende maler.
Hvad der egentlig foregår i hendes gråt dominerede, ekspressive lærreder, er svært at definere. Det er noget mystisk og truende, her og der dramatisk befriende. Også Bloom dyrker det spontane og benytter sig skiftevis af akrylfarve og pastelkridt, men der er hele tid styr på tingene. Tilfældighederne har en mening, en funktion. Der er ikke noget, der halter i Blooms store, dynamiske billeder. Hun er virkelig professionel.
Anderledes usikre er unægteligt Inge Ellegaard “vilde” kompositioner med de grove penselstrøg og den såre kejtede figurtegning. På det søgende stadium er ligeledes Svend Danielsens informelle malerier, men her fornemmes dog en vis følsomhed for farve og stof. Noget mere udvendige og manierede er Klaus Nørbæk Pedersens abstraherede, farvelivlige figurfantasier og Jon Gislasons kæmpestore, nynaturalistiske landskaber, mens til gengæld Erling Jørgensens sorte lærreder er så indadvendte, at de virker nærmest udslukte.
Billedhuggeren, professor Willy Ørskov fylder ene mand en hel sal med en masse form- og materialeeksperimenter, som har fået fællestitlen “Farvel til Kunstakademiet − en installation”. Her er allehånde variationer over begreber som graduation, hældning, udflydning, presning, spænding, afspændning osv., altså nærmest en slags anskuelsesundervisning i nogle af de mange problemer, en skulptør beskæftiger sig med. Og de anvendte materialer er så forskellige som jernrør, glas, pap, gips, tøj o.m.a. I sandhed et varieret farvel.
Blandt kunsthåndværkerne er der grund til at fremhæve Tove Anderbergs og Bente Hansens keramiske arbejder, Birgitte Sylvestersens sølvarbejder, Berit Hjeltholts vægtæpper og ikke mindst Jytte Fabians rustikke, tjærede tæpper, som har tilbragt flere døgns ophold i havstokken på Langeland og derved har fået nogle shatteringer, som næppe kunne opnås på anden vis.
Der er på udstillingen en lille, men solid ophængning af fotografiske arbejder, og her bemærker man især Mats Letris opstillinger og Odd Moes variationer over et spøgelsesagtigt hus. “Myternes hus” kalder han sin serie.
Der er denne gang et internationalt sus over Charlottenborgs arkitekturafdeling. Her ses udelukkende arbejder, som danske arkitekter har udført eller givet forslag til i udlandet – paladslignende bygninger i arabiske lande, hoteller i USA, byplanlægning i Paris, kunstmuseum i Tyskland, musikhus i Finland osv., altsammen projekter af så kendte navne som professor Sven-Ingvar Andersson, Jacob Blegvad, Friis og Moltke, Dissing og Weitling, Kjær og Richter m. fl.
Så det er en ganske livfuld og vidtspændende Efterårsudstilling. Eneste regulære fejlgreb er, at man har givet plads til gruppen Syntese. Den består af syv ganske unge, meget ubehjælpsomme malere, som i det ene mere rædsomme skilderi end det andet forsøger at overbevise os om, hvor ækel tilværelsen og alle andre mennesker forekommer dem. Utroligt, men vistnok sandt: De har alle gået på Kunstakademiet ved siden af.
Et hjørne af professor Ørskovs “Farvel til Kunstakademiet”.
Maleri af Doris Desiree Bloom.