Debatkunst på Strøget. Anmeldelse (Candy Floss. Helligåndshuset 1989, København). Virtus Shade. Berlingske Tidende.
Tekstudtræk fra indscannet dokument:
Debatkunst på Strøget
Erotik i Helligåndshuset – uden forargelse
Af Virtus Schade
I »Huset« i Magstræde udstiller p.t. en norsk maler, Anders Kjær, sine »erotiske billeder«. I kraft af emnet har de vakt opmærksomhed både i TV og de trykte medier, og kunstneren selv er »forberedt på protester«.
Et par gader derfra, endda i Helligåndshuset, udstilles også »erotiske billeder«. Men de har ikke vakt forargelse, skønt udstillingerne netop her har både nordmænd, amerikanere, kinesere og mange andre nationers strøggængere, inclusive de danske, som deres hovedsagelige publikum.
Det er den unge danske kunstner Würtz (fornavnet »John« bruger han ikke), der som medlem af en ny kunstnergruppe med navnet »Candy Floss« (spejlvendt stavet på katalogets forside for at vise, at »candy floss« vil man netop ikke være) viser sine billeder af unge kvinder i situationer og påklædninger/afklædninger, der umiddelbart lægger op til en erotisk opfattelse, og som kunne være pornografi, hvis der ikke netop var tale om kunst. Og nok har udstillingens kunstnere flere debatter end det ellers sker, fordi der ikke er tale om »professionelle« udstillingsgængere, men debatten har ikke koncentreret sig om de Würtz’ske piger.
Større grund til forargelse kunne der måske være over kunstneren Jane (hun har til gengæld ikke noget efternavn). I sit store »objekt« bruger hun, hvad hun selv kalder et »råt« hjerte, indkøbt hos Brugsen, og med Strøgets fluer som sikre gæster. Det er næppe alle, der bryder sig om at se et hjerte som del af et kunstværk, hvad enten man ser det som en lig-del eller som spild af god mad. Og det hjerte, der bør være i et kunstværk, er nok også kunstnerens eget bankende.
Synes man, at en vigtig ting ved en kunstnergruppe er en form for indre fællesskab, vil man her kunne finde det i to ting: de »forholder sig« alle til deres tid og deres omverden – og i det mindste tre af dem gennembryder billedfladen og giver et kig ind i, hvad der måtte ligge bag. Jens Nordsøs triste huse med triste mennesker illustrerer omverdenens betonificering og menneskets ensomhed, og en lille gruppe i gruppen (der kalder sig »Syntese« og arbejder kollektivt) har sat deres billeder sammen i et stort »skema« med pile og sentenser, hvori de søger at påvise deres arbejders samfunds-relevans.
Billedgennembruddet er tydeligst hos Thor Lindeneg, velkendt Passepartout-udstiller. Han maler billedfladen, som var den sønderflænget med en kniv, og i sit »store« billede lader han simpelthen billedets hovedperson træde ud gennem flængen og forsvinde fra udstillingsrummet. »Exit« kalder han det. Tilsvarende lader Anders Liljensøe et gravkors stå manende som en port ud bag himlen i et osende fabrikskvarter – og den unge Jane fra Slagelse har med et stort, sønderbrudt spejl lavet et stort »hul« i sit hjerteobjekt.
Så der er nok at debattere for Strøggæsterne. Og der vil være det til og med søndag, alle dage kl. 10-18. Med entré 10 kr., inclusiv katalog.
Thor Lindenegs »sønderflængede« billede.