Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Det store Påskemarked

Festlig og overfyldt påskeudstilling i Århus Kunstbygning

FØRST EN MILD advarsel: De skal ikke tro, den 38. censurerede Påske-udstilling er nogen genvej til et overblik over tendenserne i den unge kunst for tiden. Der er bogstavelig talt alt, hvad der kan bydes på af ismer fra de sidste hundrede år, og for at det ikke skal være løgn, er det også den hidtil største i KP’s historie: 335 værker af 193 kunstnere, hvoraf godt 100 er debutanter.

Forvirret? Det vil De også være, når De har set udstillingen. Anmelderen er i hvert fald, selv efter to ret intense besøg.

Men forvirringen er ikke negativ. I denne tætpakkede mængde af billeder går man skam og føler sig godt tilpas. Her og der er der selvfølgelig et billede, en krukke, en skulptur, som man for sin død ikke kan begribe, censorerne har taget med, men helhedsindtrykket er overdådighed, livslyst og skaberglæde.

CENSUREREDE sammenhobninger er altid mere et udtryk for censorernes holdninger end for den enkelte kunstners hensigt. De skal vælge det, de synes er bedst, og samtidig kan de som kunstnere vel heller ikke se bort fra, at det ar en udstilling, de skal lave, noget der skal kunne danne en eller anden form for helhed.

Noget tyder på, at de denne gang er blevet så overvældet af den indsendte mængde af værker, næsten 4000, at de helt har måttet opgive at tænke på udstillingen. Det er vel grunden til, at de har antaget meget mere, end der egentlig kan være i Kunstbygningen, som er pakket med spanske vægge, Ophængerne har i nogen grad måttet blæse på æstetikken for at få plads til det hele. Det giver en uhøjtidelig markedsstemning, som i grunden er velgørende til en forandring.

AKADEMIERNE i Århus er formentlig årsag til, at der er en ganske stor procentvis koncentration af lokale navne, over en tredjedel, mens resten kommer alle vegne fra. Denne fordeling er ikke usædvanlig.

Derimod er der sket et bemærkelsesværdigt skift i balancen mellem maleri og grafik. Det er kommet i løbet af få år. Op gennem 70’eme dominerede grafikken både i mængde og kvalitet, men« maleriet i stort se hele perioden førte en kummerlig tilværelse. Hvad mængden angår, er det lige omvendt nu. Malerne dominerer, kvaliteten er væsentligt forbedret, så de kan måle sig med grafikerne. Med andre ord en generel højnelse.

Hvad man heller ikke kan undgå at lægge mærke til, er en kolossal stigning i antallet af tekstilkunstnere, navnlig billedvævere. Det hænger givetvis sammen med, at der bliver flere og flere kvindelige kunstnere. Vævning er herhjemme pr. tradition et kvindeligt håndværk, stort set ubelastet af mændene. I tråden kan findes et udtryk, som ikke er tynget af hverdagslivets skævheder.

Blandformerne gør sig og også gældende med mange spændende materialekombinationer. Voldsom er Odder-gruppen »Syntese«s udladning af malerier, skulpturer, sætninger og morsomheder, en hel udstilling i udstillingen, udisciplineret, stilløs, både vild og mild, men den er præget af en enorm livsappetit, og man skal være hårdhudet for ikke at føle vibrationerne. Det kan i øvrigt siges om hele det store påskeshow.

ER DER MANGE debutanter, så er der sandelig også mange efterhånden gamle kendinge. At nævne navne er lige så uretfærdigt som at fortie dem. Det må blive i flæng, mere eller mindre tilfældigt. Mængden er skræmmende, i hvert fald for anmelderen, og det kan kun anbefales at støtte sig til det udmærkede katalog, hvis forside er tegnet af Hans Tyrrestrup, en af sidste påskeudstillings udmærkede kunstnere.

En af censorerne, maleren Lizzie Swoboda, gør sig i kataloget nogle tanker om kultur formidling på forskellige planer. Hun langer velrettet ud efter forskellige foreteelser i både TV og virkelighed, og når så til sit egentlige ærinde:

»De censurerede udstillinger er noget af det vigtigste i dansk kunstliv. Herfra dukker nye talenter op. Man har mulighed for at se sine egne arbejder i sammenhæng med andres, man lærer hinanden at kende. Man har måske sin første mulighed for salg, for her er stedet, hvor det faktisk er muligt, at købe kunst til en rimelig pris, hvis man tør stole på sine egne øjne og er åben over for de forskellige udtryk.«

Hendes ord passer ikke til enhver udstilling, men de forekommer helt relevante i forhold til denne. Den bør få stort besøg.

C. F. GARDE

Oddergruppen »Syntese« fylder det halve af rotunden med sit meget store blandingsnummer af mange individuelle værker. Medlemmerne er Steen Krarup Jensen, Per Johan Svendsen, Flemming Vincent, Carsten Höfner og Flemming Larsen. Hvem der har lavet hvad oplyses ikke. (Foto: Brit)