Tekstudtræk fra indscannet dokument:

Ugens Navn

– Vi har løbet en del forgæves skridt

De fire unge bag Café Cha Cha har taget Herning med storm, men det koster blod sved og tårer at gå ind i en branche, man ikke er vokset op med

Af Anders Lange
Foto: Nils Lund

– Nu må I altså komme ned og hjælpe til!
Pia Johansen ser bestemt og lidt vrissent på de tre herrer fra Cha Cha-firkløveret, der har taget sig tid til at få en snak med Folkebladet. De havde forsøgt at få afløsning på, mens det aftalte interview blev lavet, men hjælpen var begrænset.
Der knækkes en tændstik, og Lars Hansen og Jan Wessel lader den længste tændstik afgøre. hvem der må smutte ned i caféen fra roen i galleriet på 1. sal. Jan tabte.
Gunnar Andreasen: – Vi har forrygende travlt og vi har fået et andet publikum, end vi havde troet.
Lars Hansen: – Ja, vi har fået det publikum, vi havde håbet på.
Nede i caféen blandes nemlig ældre med unge. De unge, rige og smukke med socialt dårligere stillede. Rockere, flippere, husmødre, repræsentanter, KU’ere og VS’ere i en skøn pærevælling. I gæstebogen står »Fem gamle piger har holdt en hyggelig fødselsdag. Fødselaren blev kun 81«.
Det er nu godt seks uger siden, Cafe Cha Cha åbnede på hjørnet af Bethaniagade og Skolegade. Gennem allerede talrige musik- og kunstarrangementer har stedet markeret sig og halet kunderne indenfor. Men det er også nødvendigt.
Gunnar: – Det blev dyrere end forventet at skabe caféen i den gennemførte franske stil. Omkostninger blev fordoblet, fordi vi følte, det var vigtigt al indretningen blev gennemført og stilrent. Så selvom vi har forrygende travlt, er det vist ingen guldgrube.

Mange skridt
Kun Pia har prøvet at servere, før caféen åbnede. Gunnar, Lars og Jan er babyer i branchen, men erfaringer høstes hver dag, og bleen er ved at være tør.
Gunnar: – Det er utroligt hårdt. Man løber som uøvet mange forgæves skridt. Jeg tror, man løber 20 km om dagen. I starten havde man slet ikke noget overblik, og serveringen ved bordene var nok ikke helt perfekt. Vi skulle måske have vænnet folk til at komme op til baren og hente mad og drikke selv. For egentlig er vore priser ikke anlagt på servering.
Lars: – Men man kommer langt bedre i kontakt med folk, når man kommer ned til bordene, så vi vil gerne bevare det sådan.
De fire har kendt hinanden i adskillige år, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at der trækkes store veksler på venskabet, når travlheden er ved at trække dynen op over hovedet på café-indehaverne. Men her er de fire indstillet på at bære over med hinanden, hvis der skulle være en, der flippede ud en dag.
Pia og Jan dukker op igen nede fra caféen og får sig lidt hvile i benene. Det er i øjeblikket Jan, der står for regnskaberne, men det er meningen, de andre også skal sættes ind i det. For der skal, trods travlhed, ferie til på et tidspunkt.
Hvorfor er caféen blevet en succes?
Jan: – Herning har været groet fast i en fast westernstil, hvor der ikke er sket nogen fornyelse i lang tid. Så pludselig kommer der et sted med lyse lokaler.
Gunnar: – Jeg tror også. folk, der rejser meget, har set lignende steder i udlandet og i andre byer. Så bliver det som at holde ferie at komme herind.
Lars: – Og mange kommer, fordi de er kunstinteresserede. Galleriet her på første sal har trukket mange indenfor. Og derfor er det også vigtigt, at vi med hensyn til galleriet er åben for kunst i et bredt spektrum.
Jan: – Og med musikken vil vi heller ikke lægge os fast på ep bestemt stil. Her skal spilfes både klassisk, jazz, rock, folkemusik og meget andet. Selvfølgelig på et rimeligt niveau. Mange kunstnere og musikere har allerede selv stukket hovedet indenfor, for at tilbyde sig til kommende arrangementer.
De fire indehavere vil fortsat være i udvikling. Næste skridt bliver en gårdhave, der åbnes i den kommende uge. Desuden har de mod på at gå med i et arbejde om at få reddet den såkaldte sorte firkant bag caféen, så der bliver trukket miljø sammen omkring deres sted.

Café Cha Cha har i den forløbne uge været genstand for en del polemik, fordi tre københavnske kunstnere (læs om dem andetsteds i avisen) på en usædvanlig  facon har generet bl.a. tidligere fabrikant Aage Damgaard. De har haft svært ved at overbevise omgivelserne om, at caféen er uden skyld i det skete.

Gunnar: – Jeg kan ikke rigtigt overskue konsekvenserne. Vi bliver nok hægtet på affæren, selvom vi fralægger os ansvaret.
Lars: – Man bliver nødt til at finde en vej, hvor man kan kombinere forretning og handling. Vi vil gerne være spydspidser for nytænkning, men det skal være på en pæn måde. Vores holdning er i optimal grad at give kunstnerne frie hænder.
Jan: – Men dette tilfælde med Syntese er specielt, fordi den har ramt en enkeltperson. Kunstnerne har ikke taget højde for, hvad de gjorde. Man skal ikke ramme personer med de ting, de har gjort, når deres, argumenter ikke holder. Og det gør de ikke i dette tilfælde. De ville have en debat igang, og ville ikke ramme enkeltpersoner, men det gjorde de alligevel.
Det skinner tydeligt igennem, at de fire café-folk er lidt rystede over kunstnernes fremfærd. Som nystartet café er den sårbar, fordi den hurtigt kan få et forkert prædikat som en, der vil chokere og genere.
Kunstnerne har overfor Folkebladet virket ligeglade med, om de skader de unge ejere, der har mange penge på spil.
De tre københavnere forklarede kådt, at man da bare kunne sagsøge dem for de porno-billeder, de sendte rundt til forskellige mennesker. For de havde alligevel ingen penge og havde iøvrigt kreditorer nok rendende i hælene.
Men den dag, de er taget til København igen, står Café Cha Cha tilbage med risikoen for, at deres forretning er blevet skadet af nogle PR-smarte popkunstnere.
Og det ville være synd.

Efter seks uger, hvor de har ligget vandret for at klare serveringen for over 100 besøgende i gennemsnit pr. dag, har Café Cha Chas indehavere fortjent et hvil ved deres egen bar. Fra venstre Lars Hansen. Pia Johansen. Jan Wessel og Gunnar Andreasen.